Vismænd: Giv lærlinge i praktik løn på SU-niveau

Det store frafald på landets erhvervsskoler skyldes ifølge vismændene sandsynligvis manglende praktikpladser.

Artiklens øverste billede

Landets erhvervsskoler lider af stort frafald blandt eleverne. Ifølge de uafhængige økonomiske vismænd hænger det sandsynligvis sammen med, at de unge ikke kan finde en relevant praktikplads i en virksomhed.

Samtidig kan den generelle og permanente mangel på praktikpladser hænge sammen med, at omkostningerne for arbejdsgiverne til at oprette praktikpladser er for store.

- Mangel på praktikpladser er sandsynligvis en del af baggrunden for det store frafald på erhvervsskolerne. Hvis man indfører et tilskud til praktikpladser, vil der uden tvivl blive oprettet flere pladser.

- Et sådant tilskud kunne være generelt, eller man kunne forsøge at målrette de områder med særlig mangel på praktikpladser og gode beskæftigelsesmuligheder, siger overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, der er økonomiprofessor ved Københavns Universitet.

Ikke helt urimelig

Et tilskud kan ifølge vismændene eksempelvis finansieres ved at se på elevernes løn under skoleophold i hovedforløbet.

- En løn på SU-niveau er måske ikke helt urimelig, og de sparede penge kunne gå til flere praktikpladser, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Finansieringen kunne klares med en del af de penge, som arbejdsgiveren i dag modtager fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) til at dække elevernes løn, mens disse modtager skoleundervisning i hovedforløbet.

- Det ville betyde, at eleverne skulle modtage en ydelse på SU-niveau, når de går i skole, fremfor fuld lærlingeløn, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

I forårsrapporten har vismændene kigget uddannelsessystemet nærmere efter i sømmene, og en af anbefalingerne er, at det ikke synes at være en god idé over en bred kam at begrænse optaget på de gymnasiale uddannelser for at få flere ind på erhvervsskolerne.

Erhvervsskolereformen rummer et karakterkrav for optagelse på erhvervsuddannelserne på mindst to i dansk og matematik.

- Der bør være et karakterkrav til gymnasiet på mindst samme niveau, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

/ritzau/

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.