Podcast

Podcast: Krigskassen, Danske Banks skandalebyge og Danfoss' stats-millioner

Ugens panel består af erhvervsretoriker Mette Højen, erhvervskommentar Leif Beck Fallesen og kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen.

Hent alle afsnit af Bundlinjen i iTunes, Spotify eller lyt til alle afsnit direkte her.

(01:21) Hvad er der i krigskassen? Mandag stod finansminister Nicolai Wammen endnu en gang i sit ministerium og fremlagde et finanslovsudspil. Selv kaldte han det en corona-finanslov, og med i ærmet havde finansministeren en pulje på 9,2 mia. kr. - en såkaldt krigskasse – som regeringen vil afsætte bl.a. til at hjælpe erhvervslivet. Men hvor meget er er der reelt til dansk erhvervsliv?

(13:20) Ugens undren: Hver uge udpeger vi et nyt fænomen, tendens eller citat, som skiller sig ud. I denne uge peger Anders Heide Mortensen på Danfoss. For her har man ikke kun hentet statsministerens særlige rådgiver Martin Rossen hjem til koncernen på Als – man har også hentet
67 mio. kr. i lønkompensation. Er det fair?

(21:15) Skandalerne ruller videre i Danske Bank. Bankens lange række af uheldige sager synes aldrig at stoppe. I denne uge har TV2 og Berlingske kunnet afsløre, at Danske Bank i adskillige år har inddrevet gæld, som banken slet ikke havde ret til. Nu skal Danske Bank undersøge op mod 100.000 sager for fejl, og i alt vurderes det, at sagen kan komme til at koste banken op mod 400 mio. kr. Men hvorfor fortsætter skandalerne i landets største bank?

(32:57) Kåring af ugens optur og nedtur.

I studiet: Erhvervsretoriker Mette Højen, erhvervskommentator på Politiken Leif Beck Fallesen og kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen.

BRANCHENYT
Læs også