Podcast

Podcast: Hvordan genstarter vi erhvervslivet efter coronakrisen?

Ugens panel består adm. direktør og partner Anders Dons, Deloitte, adm. direktør Morten Albæk, Voluntas, landechef Anne Buchardt, Nordnet, og kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen.

Hent alle afsnit af Bundlinjen i iTunes, Spotify eller lyt til alle afsnit direkte her.

Nedlukninger, hjælpepakker og hjemmearbejde har i et år været lig med arbejdslivet for danskerne og de danske virksomheder.

Men hvor finder vi den bedste vej ud af krisen? Og hvordan har coronakrisen ændret vores samfund?

Det taler denne uges panel om i en særlig Folkemøde-udgave af Finans’ podcast Bundlinjen. Du kan vælge at høre afsnittet som podcast, men du kan også se en optagelse af udsendelsen længere nede i denne artikel.

I studiet: Panelet består i denne uge af adm. direktør og partner Anders Dons, Deloitte, adm. direktør Morten Albæk, Voluntas, landechef Anne Buchardt, Nordnet, kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen og journalist Rasmus Bendtsen.

(03:35) Tiden efter statens coronastøtte. Hvad sker der, når statens støtteordninger udløber, og erhvervslivet igen skal stå på egne ben? Er der brancher, der vil blive ramt af et granatchok, når sikkerhedsnettet forsvinder under dem?

(23:38) Den mentale tilstand efter corona. Coronakrisen har vendt op og ned på livet for de fleste. Har hjemmearbejde, social afstand og digitale møder ændret vores opfattelse af, hvor vigtigt vores arbejde er i vores liv? Og har coronakrisen rokket ved noget fundamentalt i den måde, vi opfatter vores samfund på? Og hvad gør krisen ved erhvervslivets mentale tilstand?

(44:40) Genstarten af økonomien. Økonomien var under coronakrisen ramt af den største nedtur siden finanskrisen. Nu peger pilen den modsatte vej. Allerede ved udgangen af året spår flere prognoser, at væksten vil buldre afsted igen. Hvad betyder det for erhvervslivet, at økonomien på bare to år bevæger sig fra asken til ilden?

(50:42) Har vi glemt den grønne omstilling? Glemte vi midt under nedlukningerne også at tænke på bæredygtighed og grønne ambitioner? Eller vil krisebevidstheden i langt højere grad få os til at tage stilling til planetens fremtid?

(58:20) Krisens største aha-oplevelse. Hvad har været panelets største aha-oplevelse under krisen?

Læs også