Politik

På onsdag overtager Danmark formandskabet for Europarådet

Regeringen har fået kritik for at rejse debat om menneskerettighederne. Nu svarer udenrigsministeren.

Den danske regering mener, at menneskerettighedsdomstolens afgørelser forhindrer udvisning af dybt kriminelle personer fra Danmark. Det vil  udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) gerne gøre noget ved, når han i den kommende uge overtager formandsstolen i Europarådets ministerkomité. Arkivfoto: Szilard Koszticsak/AP

BRUXELLES — Er det egentlig en menneskeret at have skæg?

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) fik spørgsmålet, få timer efter at Dansk Folkeparti før weekenden opgav sit forslag om forbud mod skæg på læger. Og han fik det, fordi han onsdag den 15. november som Danmarks repræsentant overtager hvervet som formand for Europarådets ministerkomité.

Europarådet består af de lande, der har tilsluttet sig den europæiske erklæring om menneskerettigheder, og regeringen har på forhånd udvalgt en håndfuld emner, der skal fokus på. Inden formandskabets vurdering af skæggets status først nogle ord om prioriteringerne:

Først og fremmest vil regeringen have gjort noget ved Menneskerettighedsdomstolens såkaldte dynamiske fortolkning af menneskerettighederne. Det er nogle lidt lange ord, men regeringen mener, at det i bund og grund handler om, at domstolens afgørelser forhindrer udvisning af dybt kriminelle personer fra Danmark. Den har konkret peget på Gimi Levakovic, som trods gentagne domme ifølge Højesteret ikke kan udvises, fordi menneskerettighedskonventionen beskytter hans ret til familieliv i Danmark.

Det er helt skævt, mener regeringen.

»Det er vigtigt, at vi lytter alvorligt, når der opstår kritik af et system, som vi ønsker at bevare. Det vil være en katastrofe, hvis menneskerettighederne falder sammen,« siger Anders Samuelsen, der peger på flere værktøjer mod, at domstolens praksis ender med at beskytte mennesker mere, end politikerne ønsker.

Der vil altid være ekspertudsagn, der går i begge retninger.

Anders Samuelsen (LA), udenrigsminister

»Alene det at sætte debatten på dagsordenen sender et signal til domstolen, som jeg er sikker på, at der lyttes til,« siger Anders Samuelsen og peger derover bl.a. på forsøget på at samle tilstrækkelig tilslutning til en præcisering af konventionen, så der kan tages særlige nationale hensyn, når der afsiges domme.

Er det ikke netop domstolens mulighed for dynamisk fortolkning, der har gjort det muligt f.eks. at få begrænset fysisk afstraffelse af børn og styrket homoseksuelles rettigheder?

»Derfor er der altid to sider af en mønt. Det er klart nok. Men vores udgangspunkt er, at hvis systemet kommer til at mangle folkelig opbakning og legitimitet, så kan man godt stille sig over i hjørnet og være stædig og rigid, men så kommer man til at underminere det system, man gerne vil forsvare.«

Flere juridiske eksperter har sagt, at udvisningssagerne faktisk slet ikke bremses af domstolens dynamiske fortolkning. Er det så ikke et forkert sted at sætte ind?

»Der vil altid være ekspertudsagn, der går i begge retninger. Det er også fair nok. Vores udgangspunkt er bare, at diagnosen er, at opbakningen skrider. Flere historier gør, at flere får et argument for at sige, at ”så skrider vi bare fra det hele”. Det er virkelig vigtigt, at vi undgår det.«

Tortur i Europa

I programmet for det danske formandskab er homoseksuelle, handicappede, demokratisering af børn og unge og kampen mod tortur blevet udvalgt.

»Det er klassiske danske styrkepositioner, hvor vi har et godt navn. Danmark er anerkendt for altid at have haft en høj profil på de områder,« siger Anders Samuelsen, der selv kommer til at stå i spidsen for indsatsen mod tortur.

Europarådet

Formandskab

Fra den 15. november og et halvt år frem er det Danmarks tur til at være formand for Europarådets Ministerkomité. Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) indtager formandsrollen.

Regeringen har på forhånd udvalgt fem emner, der skal have særligt fokus (under den ansvarlige minister):

1) Det europæiske menneskerettighedssystem i fremtidens Europa (justitsminister Søren Pape Poulsen)

2) Ligestilling (ligestillingsminister Karen Ellemann)

3) Inddragelse af børn og unge i demokratiet (undervisningsminister Merete Riisager)

4) Flytning af holdninger og fordomme om personer med handicap (børne- og socialminister Mai Mercado)

5) Bekæmpelse af tortur (udenrigsminister Anders Samuelsen)

  • Europarådet består af 47 lande, der har tiltrådt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som vogtes af Menneskerettighedsdomstolen.
  • Ministrene fra de 47 lande mødes i maj 2018 i Helsingør.

I det officielle program kan man læse, at »tortur og anden inhuman og nedværdigende behandling eller straf er et frygteligt overgreb på det enkelte individ«. Der står også, at »der er stadig meget at gøre, da disse krænkelser fortsat finder sted visse steder i Europa«.

Anders Samuelsen vil dog ikke indlede sit formandskab med at sætte navn på de lande, hvor han synes, at der er problemer.

»Det behøver vi ikke sætte navne på. Det vil være kontraproduktivt,« konstaterer han.

Europarådets Torturkomité udgiver årligt adskillige rapporter om forholdene i medlemslandene. Danmark fik eksempelvis kritik i 2014 for bæltefikseringer af psykisk syge. På det seneste har især forholdene for Europas fængselsfanger været under lup. Og udenrigsministeren tror, at det danske formandskab kan gøre en forskel.

»Processerne i international politik tager længere tid end nationalt, hvor man kan tælle til 90 mandater i Folketinget, og så har man en vedtagelse. Det her tager længere tid. Det består i, at man sætter ting på dagsordenen og konstant har det fremme. Det bryder de lande, der ikke er på linje, sig ikke om, for så bliver de spurgt af journalister og udfordret. Det er aldrig rart at blive bragt i den situation.«

Det lyder lidt ukonkret at sætte noget på en dagsorden. Hvad skal det føre til?

»Det handler om at definere, hvad man skal forholde sig til. Hvem er det for eksempel, der definerer, om vi i Danmark skal diskutere, om man må gå med burka eller have skæg eller ej som læge? Det er noget, der kommer på dagsordenen, som nogen pusher frem, og så på et tidspunkt bliver der truffet en beslutning. Det gælder også med det her. Hvis der ikke er nogen, der sætter tingene på dagsordenen, så er det helt sikkert, at der ikke sker noget. Så det gør vi.«

Er det egentlig en menneskeret at have skæg?

»Det vil jeg jo sige, eftersom jeg selv har det.«

Når det her halve år er gået, er der så nogen homoseksuelle og handicappede, der vil sige, at »hvor var det altså bare godt, at Danmark havde det her formandskab«?

»Det tror jeg da allerede, at der er nogen, der siger nu. Jeg er sikker på, at der er et aktivt miljø derude, der er meget bevidst om, at det er væsentligt, at vi er fokuserede på det her. Det er vigtigt at sætte disse ting på dagsordenen. I Danmark er der sket et kæmpe skift i danskernes syn på homoseksuelle de seneste 30 år. Det er klart, at noget af det er kommet, fordi vi har lavet lovgivningsmæssige ændringer. Men det er altså ikke nødvendigvis via lovændringer, at man flytter holdninger. Det er også sket ved, at det bliver italesat, og der er tilstrækkelig mange, der siger ”drop nu de fordomme”. Det samme skal vi gøre i Europarådet.«

BRANCHENYT
Læs også