Politik

Skatteministeren erkender, at regeringens nye opsparingsfidus kan koste seniorer tusindvis af kroner

Ægtefællen kan få nedsat sin folkepension, og familien kan miste boligsikring, hvis lavtlønnede seniorer følger regeringens råd om at omlægge pensionsindbetalinger til aldersopsparing.

Det kan koste en familie 12.000 kr. efter skat om året, hvis den ene ægtefælle allerede er gået på pension og den anden følger regeringens nye model med at omlægge fra ratepension til aldersopsparing, viser et regneeksempel fra Forsikring og Pension. Det skyldes lavere folkepension for ægtefællen og tabt boligsikring. Arkivfoto Foto: Colourbox

Regeringens forslag med at lade danskerne sætte op til 50.000 kr. årligt ind på en ny aldersopsparing risikerer at koste seniorer og deres ægtefæller tusindvis af kroner hvert år.

Det erkender skatteminister Karsten Lauritzen (V).

»Jeg anerkender, at det i husholdninger med personer, der modtager overførselsinskomster, skal overvejes, om det er hensigtsmæssigt at omlægge pensionsindbetalinger fra ratepension eller livrente til ikke fradragsberettiget aldersopsparing, og at der kan være tilfælde, hvor det ikke vil være fordelagtigt,« skriver han i et svar til Folketinget.

Aldersopsparing var tænkt som regeringens løsning på, at det for mange mennesker i lav- og mellemindkomstgruppen i dag ikke kan betale sig at betale ind til pension i de sidste år før pensionsalderen, fordi opsparingen blot fører til modregning i pensionistydelser som ældrecheck, boligydelse og folkepensionens tillæg.

Modsat ratepension og livrente går udbetalinger fra aldersopsparing nemlig fri af modregning. Til gengæld beskattes aldersopsparing på indbetalingstidspunktet, og derfor stiger den skattepligtige indtægt teknisk set, hvis man omlægger til aldersopsparing.

En højere ansat skattepligtig indtægt giver problemer for familier, som bor i lejebolig og modtager boligsikring, eller hvor den ene ægtefælle allerede er gået på folkepension.

Sådan taber familien 12.000 kr. på regeringens fidus

Forsikring og Pension har udarbejdet følgende regneeksempel for Finans:

Et ægtepar, hvor den ene ægtefælle er gået på folkepension og den anden stadig er erhvervsaktiv og under folkepensionsalderen.

Den erhvervsaktive ægtefælle har en fradragsberettiget pensionsindbetaling på 35.000 kr. om året efter arbejdsmarkedsbidrag.

Ved omlægning til aldersopsparing stiger familiens skattepligtige indtægt på papiret med 35.000 kr.

Det fører til et fald i den anden ægtefælles udbetalte folkepension på 11.200 kr. årligt, hvilket efter skat vil være 7.000 kr.

Hvis familien bor i lejebolig og får boligsikring, kan boligsikringen falde med ca. 5.400 kr. årligt.

I alt mister familien således 12.000 kr. efter skat om året, hvis den arbejdende ægtefælle omlægger sin pension til aldersopsparing.

Ifølge et regneeksempel fra brancheforeningen Forsikring og Pension kan en familie stå til at miste 12.000 kr. årligt efter skat.

Karsten Lauritzen understreger, at man bør se regeringens løsning med aldersopsparing i et samlet livsforløb.

Nye regler for aldersopsparing

Regeringen og Dansk Follkeparti har aftalt at ændre reglerne for indbetaling til aldersopsparing, så ordningen målrettes seniorer.

De nye regler betyder, at

  • man kan indbetale op til 50.000 kr. årligt til aldersopsparing, hvis man har fem år eller færre til folkepensionsalderen.
  • alle andre kan højst indbetale 5.000 kr. årligt til aldersopsparing.

Adm. direktør i pensionsselskabet Pensam Torsten Fels understreger, at 12.000 kr. er mange penge for mange af Pensams 400.000 kunder blandt f.eks. social- og sundhedshjælpere. Derfor giver han ikke meget for argumenterne om en samlet livsforløbsbetragtning.

»Det vidner om, at aldersopsparing er en regnearksløsning, der opfundet i Finansministeriet. Det er givetvis rigtigt, at man samlet set sparer mere i modregning efter folkepensionen, end man mister før, men det nytter bare ikke noget, hvis man lever i en smal økonomi og skal have til huslejen hver måned,« siger Torsten Fels.

BRANCHENYT
Læs også