Politik

København udgjorde den perfekte kulisse for Puigdemonts fremstød

Cataloniens tidligere præsident dukkede overraskende op i Danmark, men det var hjemmepublikummet, han talte til.

Professor Marlene Wind (th), Københavns Universitet fik opmærksomhed i spanske aviser, efter at hun stillede en række kritiske spørgsmål til Cataloniens tidligere præsident Carles Puigdemont. Foto: Gregers Tycho.

Sjældent har der været så mange tv-kameraer på gangen i Christiansborg som den tirsdag, da Cataloniens tidligere præsident Carles Puigdemont holdt møde med en håndfuld danske folketingspolitikere. Puigdemont tog flugten til Bruxelles i oktober for at undgå fængsel i Spanien og har ikke tidligere udfordret den frie bevægelighed i EU. Nogle mener, at Puigdemont lige frem kalkulerede med at blive anholdt i København.

Besøget kom relativt hurtigt i stand, og knapt var nyheden om rejsen ude, før end den spanske regering reagerede med et ønske om at genaktivere den europæiske arrestordre, som højesteretsdommer Llarena trak tilbage i december. Dengang var erkendelsen, at udsigten til, at Belgien ville udlevere Puigdemont for den mest alvorlige anklage om folkeopildnelse, var meget ringe...

Læs også