Hemmelige millionærer lukkes ind i statens investeringsfond

En gruppe millionærkunder fra Jyske Bank har samlet smidt 100 mio. kr. ind i statens investeringsfond Dansk Vækstkapital II. Et helt nyt marked, som bør få politikerne til at overveje at privatisere Vækstfonden, mener ekspert.

En gruppe ukendte kunder fra jyske Bank har skudt millioner i statslig investeringsfond. Foto/grafik: Mikkel Berg Pedersen, Kasper Villum

Navnene bag millionerne er ukendte, men for første gang har private investorer samlet indskudt 100 mio. kr. i statens investeringsfond Dansk Vækstkapital II.

I januar afsluttede fonden endeligt sin kapitaljagt, som er endt med 3 mia. kr.. Pengene er primært hentet hos de danske pensionskasser, men som noget helt nyt er formuende kunder fra Jyske Bank kommet med på investorlisten.

Dansk Vækstkapital
  • Dansk Vækstkapital er en halvoffentlig investeringsfond, der blev oprettet i 2011 for at sikre bedre adgang til kapital for små og mellemstore danske vækstvirksomheder.
  • Er konstrueret på en måde, hvor pensionsselskaberne skyder 4,8 mia. kr. i fonden. Ud af dem er 3,6 mia. kr. givet som lånekapital, hvor staten garanterer et afkast svarende til en dansk statsobligation. På den måde er pensionsselskaberne garanteret mod tab på tre fjerdedele af investeringen.
  • Investerer i kapitalfonde, som efterfølgende investerer i de små og mellemstore virksomheder.
  • Investeringerne varetages i et samspil mellem Vækstfondens sekretariatet.
  • Dansk Vækstkapital har pr. februar 2017 givet tilsagn til fonde for 3,6 mia. kr. Det resterende kapitaltilsagn på 456 mio. kr. er reserveret til eventuelle co-investeringer samt til at dække omkostninger.
  • Fik en efterfølger i form af Dansk Vækstkapital II, som regeringen fik på plads i efteråret 2015.
  • Er konstrueret på en måde, hvor pensionsselskaberne kan indskyde som lånekapital eller som ren egenkapital.
  • Har investeret i to kapitalfonde indtil nu.

»Jyske Bank kontaktede os, om deres kunder kunne få adgang til at investere. Det er ikke Hr. og Fru Danmark, men det er privatpersoner, som er vant til at træffe investeringsbeslutninger,« fortæller Rolf Kjærgaard, investeringschef i Vækstfonden, der er sekretariat for investeringsfonden.

Det er samtidig endnu et signal om, at Vækstfonden er ved at vokse ud af skjorten som statsligt, politisk instrument, og at Christiansborg bør overveje en hel eller delvis privatisering.

Søren Hougaard, investor og adjungeret professor i entreprenørskab på CBS

Søren Hougaard, der selv er investor og adjungeret professor i entreprenørskab på CBS, ser positivt på de privates indtog, som han mener vidner om, at Vækstfondens investeringskoncepter er konkurrencedygtige. Derfor burde fonden også nu flyve selv.

»Det er samtidig endnu et signal om, at Vækstfonden er ved at vokse ud af skjorten som statsligt, politisk instrument, og at Christiansborg bør overveje en hel eller delvis privatisering,« siger Søren Hougaard.

I Erhvervsministeriet konstaterer minister Brian Mikkelsen (K) dog, at de private millioner er et tegn på, »at Dansk Vækstkapital-konstruktionerne virker efter hensigten,« siger erhvervsministeren i et skriftligt svar.

Der er i alt tale om under 10 velhavende kunder, fortæller Rolf Kjærgaard, der ikke vil ud med, hvor mange millioner de enkelte har investeret.

Som investor i Dansk Vækstkapital II kan man få en statsgaranti i ryggen, der i høj grad æder en stor del af den ellers store risiko ved at smide penge i kapital- og venturefonde, men i denne omgang har man også kunnet gå ind med ren egenkapital.

»Det er nøjagtigt det samme tilbud, pensionskasserne og de private investorer har fået. De private er alle sammen gået ind med ren egenkapital. Dermed er de fuldt med i det afkast, som fonden forventes at levere, men bærer ligesom alle andre investorer den fulde downside, hvis fonden mod forventning ikke giver positivt afkast,« siger Rolf Kjærgaard.

BRANCHENYT
Læs også