Politik

Sydkorea sender delegation anført af spionchef til Nordkorea

På invitation fra Nordkoreas leder, Kim Jong-un, kommer en delegation fra Sydkorea på besøg mandag.

En højtstående delegation fra Sydkorea bliver mandag sendt til Nordkorea. Det oplyser præsidentpaladset i Seoul ifølge flere nyhedsbureauer. 

Besøget er kommet i stand som følge af en invitation fra Nordkoreas leder, Kim Jong-un. 

Med i delegationen er Sydkoreas øverste efterretningschef, Suh Hoon, samt præsident Moon Jae-ins nationale sikkerhedsrådgiver, skriver AFP. 

I alt vil ti medlemmer af delegationen flyve til Nordkoreas hovedstad, Pyongyang, mandag eftermiddag. De skal vende tilbage til Sydkorea tirsdag.

Parterne skal blandt andet diskutere betingelser for forhandlinger mellem Nordkorea og USA om at fjerne atomvåben fra den koreanske halvø. 

Efterfølgende skal den sydkoreanske delegation flyve til USA. Her skal de informere embedsfolk i Washington om, hvad der kom ud af besøget i Nordkorea.

Topmødet kommer, efter at Nord- og Sydkorea har brugt vinter-OL i sydkoreanske Pyeongchang som en anledning til at forsøge at få indledt nye forhandlinger.

De to stridende lande, der engang var samme nation, stillede op under samme flag til vinterlegene. Det er historisk for de to stridende nationer, der teknisk fortsat er i krig med hinanden.

I forbindelse med OL var Sydkoreas præsident, Moon Jae-in, vært for et historisk møde med en række nordkoreanske diplomater. Deriblandt den nordkoreanske leder Kim Jong-uns søster, Kim Yo-jong. 

USA er ved at indføre nye og omfattende sanktioner mod Nordkorea, der i 2017 foretog adskillige prøveaffyringer af langtrækkende raketter. Nordkorea foretog også den hidtil kraftigste atomprøvesprængning.

De nye tiltag fra USA's side skal være med til at øge presset på styret i Nordkorea for at få det til at opgive landets omstridte atomprogram.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.