Politik
0

Hjort efter USA-møde: »Presset for at komme op på de 2 pct. er uformindsket«

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen mødtes fredag i Washington med sin amerikanske kollega, James Mattis.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) mødtes fredag med sin amerikanske kollega, general James Mattis. Foto: AP/Manuel Balce Ceneta

SAN FRANCISCO – Det er ikke nok. Det var det budskab, som forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) fredag forlod Pentagon med efter et møde i Washington med sin amerikanske kollega, James Mattis,

Meldingen var relateret til det danske forsvarsbudget. I det seneste forsvarsforlig bliver udgifterne til hæren, søværnet og luftforsvaret øget til 1,3 pct. af bruttonationalproduktet frem mod 2023.

Men det er stadig langt fra de 2 pct., som Danmark som en del af forsvarsalliancen Nato politisk har forpligtet sig til at bruge, hvilket Danmark og en stribe andre europæiske lande i samme situation flere gange er blevet skoset for af præsident Donald Trump i højlydte vendinger.

»Jeg må forstå, at presset for at komme op på de to pct. er uformindsket,« fortæller Claus Hjort efter mødet.

Hvad får dig til at sige det?

»At han sagde på mødet, at amerikanerne vil blive ved med at presse på for at få udgifterne op. Amerikanerne anerkender dog, at udgifterne er blevet bragt op i Nato. Men der er en del lande, som stadig ikke når op på de to pct.«

Trods det var den danske forsvarsminister en tilfreds mand efter mødet.

Han fik bekræftet, at det dansk-amerikanske forsvarssamarbejde sprutter af en sund tillid. Amerikanerne roste Danmarks villighed til at stille op til missioner og danske soldaters dygtighed.

»Her skal man huske, at de mennesker, som vi taler med her, er generaler, som har været i Afghanistan og Irak og har personligt kendskab til samarbejdet med danske soldater. Så der er tilfredshed med det, vi gør, men der er et ønske om, at vi gør noget mere.«

Emnet vil uden tvivl komme op ved det kommende Nato-topmøde i Bruxelles til juli, hvor præsident Trump ventes at deltage. For Danmark kan det betyde ny kritik, men Hjort appellerede til amerikanerne om, at de fremadrettet holder krikken inden døre.

»Det er det stærkeste signal at sende til russerne, at vi står solidariske sammen, og så må vi indendørs diskuterede økonomien,« siger Claus Hjort.

De to ministre kom også omkring en lang række andre emner.

Amerikanerne gjorde det klart, at de ligesom som Danmark er bekymrede for de sikkerhedspolitiske implikationer, hvis Grønland vælger en statslig kinesisk entreprenør til at bygge nye lufthavne.

Begge parter var enige om, at det er vigtigt at opretholde presset mod Islamisk Stat i Syrien, så terrorgruppen ikke får ro til at omgruppere, efter at den er blevet bekæmpet som besidder af et såkaldt kalifat.

Claus Hjort havde ikke Mattis udelte opmærksomhed hele tiden. Under mødet blev den amerikanske general stukket små sedler i hånden med beskeder om, at den diplomatiske forhandlingsproces med nordkoreanerne nu forsætter.

»Det kan vi kun være tilfredse med,« siger Claus Hjort: »Det er en farlig situation på den koreanske halvø. Jeg skal ikke gøre mig klog på taktikken i forhandlinger, men det er klart, at det at afbryde og genoptage, det er en del af spillet. Jeg tror ikke, at der på kort sig er udsigt til, at det her bliver løst, men det er en gevinst, at der er en proces i gang.«

Amerikanerne lagde også pres på Danmark omkring gasrørledningen Nord Stream, som det statskontrollerede russiske gasselskab, Gazprom, er i gang med at anlægge i samarbejde med en række europæiske energigiganter.

En lus mellem to negle

»Det er et punkt, hvor Danmark sidder som en lus mellem to negle,« erkender Claus Hjort i en henvisning til, at USA er imod rørledningen, mens Tyskland støtter den.

Hjort fortalte på mødet, at Danmark netop har ændret sin lovgivning, så Folketinget nu kan blokere en godkendelse af rørledningen igennem dansk farvand på baggrund af sikkerheds- og geopolitiske vurderinger og ikke som tidligere kun på baggrund af dens påvirkning på miljøet.

Hjort gjorde det også klart, at Danmarks juridiske muligheder afhænger af, hvilken linjeføring selskabet bag ansøger om. En linjeføring syd om Bornholm vil gå igennem dansk territorialt farvand. Så kan Danmark blokere. En linjeføring nord om Bornholm går kun igennem en økonomiske zone. Så kan Danmark ikke blokere.

»Men alt det var amerikanerne fuldstændig klar over, og jeg måtte forstå, at amerikanerne er i kontakt med Tyskland og en række andre lande om det her,« siger forsvarsministeren.

Kom USA med nogen specifikke ønsker til Danmark omkring Nord Stream?

»Sådan kom vi ikke ind på det.«

Kan rørledningen skade Danmarks relation til USA eller Tyskland afhængig af udfaldet?

»Det, man kan sige, er, at der er enighed om, at vi skal forsøge at finde en europæisk løsning, hvor kommissionen og EU-landene er inde over.«

Men det har hidtil ikke været muligt...

»Så meget vil jeg ikke spekulere i det.«

BRANCHENYT
Læs også