Politik

Socialdemokratiet vil ændre Finansministeriets regnemodeller

Værdien af velfærdsinvesteringer skal ifølge S fremover indregnes i den økonomiske politik.

Det er blandt andet på børneområdet, at Socialdemokratiet mener, at der i Finansministeriet skal regnes effekter på samme måde som med skatter og afgifter. Arkivfoto: Benjamin Nørskov

En milliard brugt på pædagoger eller psykologhjælp er ikke bare en udgift. Den kan på sigt spare udgifter til kontanthjælp, indlæggelser eller kriminalitet. Men når der i dag forhandles finanslov og laves langsigtede økonomiske planer, så medregnes de såkaldte afledte effekter af udgifterne til velfærd som hovedregel ikke. Det er Socialdemokratiet nu parat til at gøre op med. Socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil og børneordfører Ane Halsboe-Jørgensen kritiserer Finansministeriet for i dag at regne »helt skævt.«

Dynamiske effekter og SØM

Dynamiske effekter dækker over, når borgere ændrer adfærd som følge af et politisk initiativ.

Det er eksempelvis påvist, at en skattelettelse, der øger indkomsten efter skat på 1 pct., også øger antallet af timer, man arbejder med 0,1 pct. Det er den faktor, som Finansministeriet bruger.

Finansministeriet regner i dag med dynamiske effekter ved blandt andet skatter, afgifter og uddannelse.

SØM-modellen - Den Socialøkonomiske Investeringsmodel - regner ligeledes på effekterne af ændringerne i adfærd ved sociale indsatser på velfærdsområderne.

Her er det eksempelvis påvist, hvad en behandling af en alkoholiker sparer på henholdsvis overførselsindkomst, indlæggelser, anbringelser og kriminalforsorgen.

»Det ved enhver, der arbejder med mennesker i den offentlige sektor. Hvis man ikke investerer i en indsats nu, bliver det værre i fremtiden,« siger Rosenkrantz-Theil.

Nøglen til et opgør er ifølge ordførerne den nyopfundne socialøkonomiske regnemodel, SØM. Den kan udregne effekter af velfærd og skal ifølge S udvides til at omfatte alle de største velfærdsområder, f.eks. uddannelse, sundhed og arbejdsmarked.

»Her har vi brug for et meget mere retvisende grundlag for den økonomiske politik,« siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Ifølge partiet bør hvert lovforslag på velfærdsområderne regnes ud fra modellen, ligesom forhandlinger mellem stat, kommune og regioner skal ske på samme baggrund. Allerede i efteråret vil S rejse kravet om at udrulle regnemodellen og senest den dag, partiet får regeringsmagten, skal modellen indarbejdes som rygrad i den økonomiske politik, lyder det. Mens beslutningen får ros fra Socialpædagogernes Landsforbund og Dansk Socialrådgiverforening, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den liberale tænketank Cepos:

»Der er ikke tilstrækkelig evidens og dokumentation til, at den kan indarbejdes i Finansministeriets regnemodeller,« siger han.

Venstremedlem af finansudvalget Torsten Schack advarer imod politisk indblanding i ministeriets metoder og anklager S for overbudspolitik.

»Det lugter af samme hokus-pokus-økonomi, som vi før har set dem gå til valg på.«

Læs også