Serier
0

Politisk flertal: Bankerne skal kunne indefryse penge, mens bagmandspolitiet tjekker for hvidvask

I en stribe vidtrækkende forslag til stramninger lægger Socialdemokratiet op til en reform, der skal bekæmpe hvidvask og samtidig gøre det lettere at straffe uredelig adfærd i den finansielle sektor.

Hvidvask i Danske Bank
Ikke mindst Danske Banks opførsel i hvidvaskskandalen i Estland har fået Socialdemokratiet til at ønske nye stramninger. Foto: Jens Nørgaard Larsen

Danske Banks hvidvaskskandale har vist, at der er behov for en række stramninger for at få den finansielle sektor til at løfte sit ansvar og gribe ind over for bl.a. økonomisk kriminalitet. Så klar er meldingen fra Socialdemokratiet, som nu lancerer fem forslag, der skal sikre, at bankerne fremover ikke svigter deres ansvar.

»Vi har desværre set flere kæmpe sager, som har rokket ved tilliden til bankerne. Panama Papers, Luxleaks og nu en gigantisk hvidvaskskandale i Danske Bank. Det er meget alvorligt, og derfor skal vi tætne nettet, så kriminelle ikke i så høj grad kan misbruge vores banker,« siger Morten Bødskov, retsordfører og formand for Folketingets erhvervsudvalg (S).

Bankerne vil ikke længere – som de i vidt omfang gør i dag – kunne gemme sig.

Lars Krull, bankekspert på Aalborg Universitet

Blandt reformforslagene er en ny såkaldt fast track-ordning hos bagmandspolitiets hvidvaskafdeling, hvor pengeinstitutter kan få en indberetning foran i køen, hvis det vurderes, at der er tale om en åbenlys lyssky transaktion, der bruges til at hvidvaske et ulovligt udbytte.

Socialdemokratiets hvidvasktiltag

Socialdemokratiet vil forsøge at få disse forslag med i den hvidvaskstrategi, som skal forhandles i Erhvervsministeriet i efteråret:

  • En ny fast-track ordning hos bagmandspolitiets hvidvaskafdeling, hvor pengeinstitutterne kan få indberetninger foran i køen, hvis det vurderes, at der er tale om en åbenlys lyssky transaktion, der bruges til at hvidvaske et ulovligt udbytte.
  • De særligt mistænkelige transaktioner skal hurtigst muligt screenes af bagmandspolitiet (SØIK), og mens straks-vurderingen foregår, skal bankerne have mulighed for at fastfryse transaktionen.
  • En opfordring til finanssektoren om at danne en ny fælles enhed mod hvidvask i finanssektoren, der bl.a. skal analysere trusler og uddanne branchen til at spotte kriminalitet, samt udvikling af et fælles it-varslingssystem mod økonomisk kriminalitet.
  • Et "Uredelighedsnævn", der som et uafhængigt domstolslignende organ skal kunne straffe den finansielle sektor, herunder ledelsesmedlemmer, chefer, afdelingschefer og rådgivere, der har medvirket til, burde havde haft en viden om, eller helt har lukket øjnene over for tilsidesættelser af god bankskik, rådgivning og redelig adfærd.
  • Oprettelsen af en arbejdsgruppe, der skal undersøge muligheden for at skærpe bankernes strafansvar. Åbenlys og groft uagtsom passivitet skal også have konsekvenser, mener S.
  • Flere ressourcer til bagmandspolitiets hvidvasksekretariat. S lægger op til, at Finanstilsynet og SØIK får afsat sammenlagt 12 mio. kr. på finansloven – i en løbende bevilling.

Kilde: Socialdemokratiet

Sådanne særligt mistænkelige transaktioner skal hurtigst muligt screenes af bagmandspolitiet (SØIK), og mens straks-vurderingen foregår, skal bankerne have mulighed for at fastfryse transaktionen.

Forslaget får opbakning fra et flertal blandt de forligspartier, der står bag bankpakkerne, og som i dette efterår skal forhandle en ny hvidvaskstrategi på plads - nemlig Dansk Folkeparti og SF.

Bankernes organisation Finans Danmark hilser forslaget velkommen, og bankekspert Lars Krull understreger, at ordningen kan have god effekt.

»Det kan jeg kun gå ind for. For det skaber en afklaring, og bankerne vil ikke længere – som de i vidt omfang gør i dag – kunne gemme sig ved at sige, at de har overholdt deres forpligtelser ved at have lavet en indberetning, selvom pengene er væk. I dag sker det ofte, at der er lavet en indberetning, men når SØIK kommer, har kunden taget pengene,« siger Lars Krull, der er seniorrådgiver ved Aalborg Universitet.

De løber en åben dør ind.

Rasmus Jarlov, erhvervsminister

Samtidig foreslår Socialdemokratiet, at der på finansloven afsættes 12 mio. kr. til at opnormere Finanstilsynet og bagmandspolitiet til bl.a. at kunne undersøge det hastigt voksende antal hvidvaskunderretninger. I 2017 skulle 15 ansatte i bagmandspolitiets hvidvasksekretariat håndtere næsten 25.000 indberetninger om potentiel hvidvask.

Hvidvasksekretariatet
  • Hvidvasksekretariatet er en særlig efterforskningsenhed under SØIK (Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet), som i daglig tale kaldes bagmandspolitiet.
  • Sekretariatet har ifølge SØIK lige nu 15,5 medarbejdere. Sekretariatets tre studentermedhjælpere tæller i den forbindelse for 1,5 medarbejdere. Derudover er der syv efterforskere, to analytikere og fem administrative medarbejdere.
  • Da den internationale organisation mod hvidvask, FATF (Financial Action Task Force), i 2017 undersøgte den danske indsats mod hvidvask, fik Danmark hård kritik, blandt andet fordi hvidvasksekretariatet var ineffektivt som en konsekvens af stor underbemanding.

Regeringen har allerede besluttet at tilføre bagmandspolitiets hvidvasksekretariat seks ekstra årsværk. Men det er ifølge Socialdemokratiet langt fra nok. Holdningen deles af erhvervsordførerne fra Dansk Folkeparti, SF og Alternativet.

Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) ser frem til at diskutere forslagene ved forhandlingsbordet.

»De løber en åben dør ind. Jeg har den opfattelse, at vi skal høre til blandt de lande i Europa, der har den strammeste hvidvasklovgivning,« siger ministeren.

BRANCHENYT
Læs også