Politik

Myanmar: Skamfuld årsdag for overgreb

Amnesty kræver gerningsmændene bag overgrebene på rohingya-folket retsforfulgt.

Artiklens øverste billede
Desperate rohingyaer ved grænsen til Bangladesh på flugt fra systematisk forfølgelse i deres hjemland. Foto: Jacob Ehrbahn

Mord, voldtægt, tortur og hungersnød.

I dag er det et år siden, at militæret i Myanmar satte i stormløb mod rohingya-landsbyer i delstaten Rakhine og dermed sendte flere end 700.000 civile på flugt.
 

Overgrebet kom som en reaktion på et koordineret angreb på omkring 30 grænseposter orkestreret af terrorgruppen ARSA (Arakan Rohingya Salvation Army). Angrebet havde til formål at destabilisere Myanmars kontrol over delstaten Rakhine.

Årsdagen for overgrebet på den muslimske mindretalsbefolkning, der af FN er blevet kaldt en »etnisk udrensning«, er i følge Amnesty International ikke bare et sørgeligt jubilæum – det er direkte skamfuldt.

Nødhjælpsorganisationen mener nemlig, at verdenslederne ikke har gjort nok for at stille gerningsmændene, der alle er på fri fod, til ansvar.

»Dette jubilæum markerer en skamfuld milepæl. Ved sin fortsatte passivitet over for de skyldige risikerer det internationale samfund at sende en besked til militæret i Myanmar om, at det ikke kun nyder straffrihed, men at det også kan udføre sådanne grusomheder igen. Det kan vi ikke lade ske,« siger direktøren for kriseberedskab i Amnesty International, Tirana Hassan.

Hun mener også, at det ikke er mangel på beviser, der har gjort verdenslederne passive.

»Mangel på politisk vilje og ikke på bevismateriale er roden til verdenssamfundets manglende aktivitet. Det er unægteligt, at militærets handlinger mod rohingya-folket var forbrydelser mod menneskeheden.«

I en rapport fra juni 2018 navngav Amnesty International 13 gerningsmænd, heriblandt Myanmars øverstkommanderende general, Min Aung Hlaing, som hovedpersonerne i forfølgelsen af rohingya-folket.

EU, USA og Canada har allerede indledt målrettede sanktioner mod flere af de mistænkte gerningsmænd i militæret, men Amnesty International mener, at der skal gøres langt mere, og at FN må sikre, at gerningsmændene bliver stillet til ansvar.

»FN’s Sikkerhedsråd må hurtigst muligt henvise sagen til Den Internationale Straffedomstol,« fastslår Tirana Hassan.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.