Politik
0

Myanmar: Skamfuld årsdag for overgreb

Amnesty kræver gerningsmændene bag overgrebene på rohingya-folket retsforfulgt.

Desperate rohingyaer ved grænsen til Bangladesh på flugt fra systematisk forfølgelse i deres hjemland.

Foto: Jacob Ehrbahn

Mord, voldtægt, tortur og hungersnød.

I dag er det et år siden, at militæret i Myanmar satte i stormløb mod rohingya-landsbyer i delstaten Rakhine og dermed sendte flere end 700.000 civile på flugt.
 

Overgrebet kom som en reaktion på et koordineret angreb på omkring 30 grænseposter orkestreret af terrorgruppen ARSA (Arakan Rohingya Salvation Army). Angrebet havde til formål at destabilisere Myanmars kontrol over delstaten Rakhine.

Årsdagen for overgrebet på den muslimske mindretalsbefolkning, der af FN er blevet kaldt en »etnisk udrensning«, er i følge Amnesty International ikke bare et sørgeligt jubilæum – det er direkte skamfuldt.

Rohingya-krisen

Rohingya er et etnisk muslimsk folkeslag, der i århundreder har levet i grænseområdet mellem Myanmar, Bangladesh og Indien.

I Myanmar levede hovedparten, indtil krisen brød ud i lys lue i august 2017 med overgreb og nedbrændte landsbyer, overvejende i den nordlige del af delstaten Rakhine.

De anses for statsløse og er ikke accepteret som en etnisk minoritet af myndighederne i Myanmar.

Der lever i forvejen cirka en million i Bangladesh og betydelige mindretal i Pakistan og Indien.

Indien har besluttet at deportere omkring 50.000 fra den gamle britiske delstat Assam, men har hidtil ikke magtet at gennemføre beslutningen.

Omkring 700.000 rohingyaer lever i dag i verdens største flygtningelejr i Bangladesh.

Bangladesh og Myanmar har lavet en køreplan for flygtningens tilbagevenden, men processen kan ikke komme i gang for alvor på grund af sikkerhedsmæssige problemer.


Nødhjælpsorganisationen mener nemlig, at verdenslederne ikke har gjort nok for at stille gerningsmændene, der alle er på fri fod, til ansvar.

»Dette jubilæum markerer en skamfuld milepæl. Ved sin fortsatte passivitet over for de skyldige risikerer det internationale samfund at sende en besked til militæret i Myanmar om, at det ikke kun nyder straffrihed, men at det også kan udføre sådanne grusomheder igen. Det kan vi ikke lade ske,« siger direktøren for kriseberedskab i Amnesty International, Tirana Hassan.

Hun mener også, at det ikke er mangel på beviser, der har gjort verdenslederne passive.

»Mangel på politisk vilje og ikke på bevismateriale er roden til verdenssamfundets manglende aktivitet. Det er unægteligt, at militærets handlinger mod rohingya-folket var forbrydelser mod menneskeheden.«

I en rapport fra juni 2018 navngav Amnesty International 13 gerningsmænd, heriblandt Myanmars øverstkommanderende general, Min Aung Hlaing, som hovedpersonerne i forfølgelsen af rohingya-folket.

EU, USA og Canada har allerede indledt målrettede sanktioner mod flere af de mistænkte gerningsmænd i militæret, men Amnesty International mener, at der skal gøres langt mere, og at FN må sikre, at gerningsmændene bliver stillet til ansvar.

»FN’s Sikkerhedsråd må hurtigst muligt henvise sagen til Den Internationale Straffedomstol,« fastslår Tirana Hassan.

BRANCHENYT
Læs også