Politik

Trump er optimistisk i handelsstriden efter kinesisk svar

USA's præsident, Donald Trump, slog en optimistisk tone an, da han fredag kommenterede udviklingen i dialogen mellem USA og Kina i handelskrigen.

Artiklens øverste billede
Foto: AP/Evan Vucci

Han bekræftede, at USA har modtaget en liste med mulige tiltag fra Kina, som kan imødekomme USA, og at listen var "ganske komplet", selv om den manglede "fire eller fem store ting", skriver Bloomberg News.

- Kina vil gerne indgå en aftale, og de har sendt en liste med ting, de er villige til at gøre, som er en lang liste, der bare ikke er acceptabel for mig endnu, men på et tidspunkt tror jeg, vi gør det ekstremt godt i forhold til Kina, sagde præsident Donald Trump ifølge Bloomberg News.

Trump åbnede samtidig for, at USA måske alligevel ikke vil indføre ny told på kinesiske varer fra årsskiftet, hvilket regeringen i USA ellers har truet med.

- Vi behøver måske ikke gøre det. Kina vil gerne indgå en aftale. Forhåbentlig vil vi indgå en aftale, men hvis vi ikke gør, klarer vi os rigtig godt, som det er nu.

- Vi har lagt tariffer på varer for 250 mia. dollar, og vi har yderligere 267 mia. dollar tilbage, hvis vi vil, sagde præsidenten.

Meldingen fredag fra Donald Trump følger i kølvandet af lidt ustadig vind, hvor vejrhanen har peget i modsatte retninger.

Torsdag kom det frem, at Kina havde udarbejdet den omtalte liste, som svar på 142 krav fra USA, men USA's handelsminister Wilbur Ross slog dog i en positiv tone fast, at man ikke ville kunne nå en endelig aftale, inden Trump og den kinesiske præsident Xi Jinping mødes i Buenos Aires senere på måneden i forbindelse med G20-mødet. Men blot kunne nå at fastlægge en "ramme".

- Den store begivenhed vil blive mødet på tomandshånd mellem præsident Trump og præsident Xi ved G20 i Argentina. Alle de her andre ting er bare forberedelse indtil da. Det vil falde på plads, hvis der en ægte ramme, lyder det fra Ross.

Ross understregede også, at det korte møde mellem de to præsidenter udelukker, at de kan gå i detaljen med spørgsmål, og handelsministeren regnede ikke med, at man kan have en endelig handelsaftale på plads, inden ny told på kinesiske varer for yderligere 200 mia. dollar på 25 pct. ventes at træde i kraft.

- Vil vil helt sikkert ikke have en fuld og formel aftale inden januar. Umuligt, fastslog han.

Fredag lod handelsrepræsentanten for USA, Robert Lighthizer, som forhandler for USA i WTO også forstå, at Kinas liste endnu ikke havde formildet den amerikanske præsident, og en talsmand for Lighthizer slog over for Reuters fast, at tarifferne planlagt til januar ikke er sat på hold.

Donald Trump har brugt meget af sin politiske energi på handelskrigen med Kina, da han er utilfreds med USA' store handelsunderskud i samhandelen med landet. I 2017 importerede USA varer fra Kina for 505 mia. dollar. USA eksporterede samtidig for blot omkring 130 mia. dollar, hvilket gav landet et handelsunderskud på 375 mia. dollar over for Kina, viser tal fra den amerikanske regering.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.