Politik

Mette Frederiksen vil hæve skatten på kapital og aktier

Den stigende ulighed er en af de absolut største udfordringer, det danske samfund står over for, mener S-formanden, som er klar med nye initiativer.

Artiklens øverste billede

Det mener Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, og på den baggrund har hun den seneste tid lanceret flere forslag, der er designet til med nærmest kirurgisk præcision at hive flere skattekroner ud af de rigeste danskere.

Nu er hun klar med endnu et udspil i den række. Det går ud på at indføre højere skat på formueindkomster. Mens indkomstskatten fredes.

- Det vil ramme nogle ganske få mennesker, siger Mette Frederiksen om det nye udspil.

- Til gengæld vil det være nogle, der har meget, meget høje indkomster.

Forslaget går ud på, at kapitalindkomst - det vil blandt andet sige renteindtægter og kursgevinster fra obligationer - skal beskattes hårdere. Det samme skal aktieindkomst på mere end 53.000 kr. årligt.

Ved hjælp af beregninger fra Finansministeriet er S nået frem til, at de kan øge skatteindtægterne med 1,1 milliarder kroner ved at gennemføre de to forslag samt ved at annullere nogle mindre tiltag, regeringen har på vej.

Beskatningen af pensionsopsparinger og aktieindkomster under 53.000 kr. skal der derimod ikke ændres på.

- Almindelige danskere vil slet ikke blive ramt af det her. Hverken når man sælger huset eller man har en pensionsopsparing. Det gælder for nogle ganske få i toppen af vores samfund, forsikrer Mette Frederiksen.

Hun forsikrer også, at partiet ikke vil hæve indkomstskatten.

- Jeg har ikke noget ønske om, jeg har ikke nogen intentioner om og vi kommer ikke med forslag om at sætte indkomstskatten op eller skatten i det hele taget for helt almindelige mennesker, siger Frederiksen.

Spørgsmål: Når du siger, at indkomstskatten ikke bliver sat op, gælder det så også topskatten?

- Ja. Det gør det.

Spørgsmål: Kommer I til at sætte topskattegrænsen ned?

- Nej.

Socialdemokratiet præsenterer sit udspil som et opgør mod det, partiet kalder "rødvinsreformen". Det er en skattereform, der blev vedtaget i 2009 og som egentlig hed Forårspakke 2.0.

Det var statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der også havde magten der.

I mellemtiden har Socialdemokratiet stået i spidsen for en regering i fire år, så spørgsmålet er selvfølgelig, hvorfor partiet ikke ændrede skattereglerne, da partiet havde regeringsmagten.

- Man når ikke alt i en regeringsperiode. Og der er i øvrigt også en ny formand for Socialdemokratiet. Derfor fremlægger jeg det, som vi i Socialdemokratiet i dag mener er den rigtige politik, siger Frederiksen.

- Der er et behov for, at vi går op mod den stigende ulighed. Der har ikke været vilje i Danmark til at adressere det problem at toppen løber fra os andre.

Spørgsmål: Er det også en vilje, I selv har manglet?

- Man kan i hvert fald konstatere, at vi ikke fik gjort nok, da vi sad i regering.

- Det er et udtryk for, at vi ønsker at føre en mere klassisk fordelingspolitik, der er til gavn for den brede gruppe af danskere.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.