Politik

Trump vil alligevel ikke erklære undtagelsestilstand i USA

For få dage siden truede Donald Trump med at erklære undtagelsestilstand. Nu er planerne lavet om, siger han.

Artiklens øverste billede
Senest for blot få dage siden truede USA's præsident, Donald Trump, med at erklære undtagelsestilstand. Foto: Erica Canepa/Bloomberg

USA's præsident, Donald Trump, har ikke "på nuværende tidspunkt" tænkt sig at erklære undtagelsestilstand i USA for at gøre en ende på landets delvise nedlukning.

Det fortalte præsidenten under et pressemøde i Det Hvide Hus sent fredag aften dansk tid, skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Den nemme løsning for mig ville være at erklære undtagelsestilstand. Det kunne jeg gøre rigtig hurtigt. Jeg har magten til at gøre det. Men det kommer jeg ikke til, for det er noget, Kongressen burde gøre, lød det kryptisk fra Trump. 

Siden 22. december har en budgetkrise i USA lukket flere ministerier og offentlige institutioner og tvunget dem til at tilbageholde lønudbetalinger til hundredtusinder af amerikanere. 

Nedlukningen skyldes, at Demokraterne og Republikanerne i Kongressen ikke kan blive enige om en finanslov for 2019. 

Donald Trump har krævet, at budgettet indeholder 5,7 milliarder dollar i finansiering til en omstridt grænsemur. 

Men Demokraterne, der ved årsskiftet fik flertal i Repræsentanternes Hus efter midtvejsvalget i november, nægter at stemme for finansieringen.

Ifølge Trump er der tale om en "humanitær og national krise" langs USA's sydlige grænse, som kun kan løses ved at bygge en mur.

Det Hvide Hus' talsmand, Sarah Sanders, sagde under et pressemøde den 6. januar, at op mod 4000 potentielle terrorister kan have krydset grænsen mellem USA og Mexico. Det er dog senere blevet tilbagevist af flere amerikanske ministerier. 

Senest for to dage siden truede Trump med at erklære undtagelsestilstand, hvis han ikke kunne få sin vilje i striden.

Det skete under et møde om grænsesikkerhed torsdag forud for et besøg i den amerikanske grænseby McAllen. 

- Hvis jeg bliver nødsaget til det, så gør jeg det, lød det fra præsidenten.

20 gange i amerikansk historie har en budgetkrise ført til en hel eller delvis nedlukning. Den hidtil længste nedlukning fandt sted i 1995 under præsident Bill Clinton. Den varede i mere end tre uger.

Den aktuelle nedlukning vil lørdag overgå nedlukningen fra 1995 og dermed være den længste i historien. 

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.