Politik

SF vil beskatte techgiganter og genindføre formueskatten

Vi trænger til en ny værdidebat herhjemme om, hvordan samfundets ressourcer er fordelt, mener SF.

Artiklens øverste billede
SF-formand Pia Olsen Dyhr vil have mindsket uligheden i Danmark. Partiet har fået udarbejdet en rapport, der opfordrer til ændringer på skatteområdet. Arkivfoto: Jens Dresling

Uligheden er blevet for stor i Danmark. Og det skal en kommende rød regering ændre på via skattepolitikken.

Det mener SF, som har fået den uafhængige centrum-venstre tænketank Cevea til at udarbejde rapporten "For bedre velfærd og mindre ulighed". Det skriver Information lørdag.

- Vi trænger til en ny værdidebat herhjemme om, hvordan samfundets ressourcer er fordelt.

- I alt for mange år har den herskende skattepolitik handlet om at lette skatten for de rigeste i en forfejlet tro på, at deres rigdom så ville sprede sig til alle andre, siger SF-formand Pia Olsen Dyhr.

SF vil blandt andet afskaffe bundfradraget og det særlige skatteloft. Desuden skal der indføres reklameskat for techgiganter på tre procent af salgsværdien på al slags reklame og en skat på aktieindkomster.

Der skal også indføres en formueskat på 0,5 procent af al nettoformue, der overstiger fem millioner kroner, herunder ejerboliger og andelsboliger.

Baggrunden for udspillet er, at det danske samfund igennem de seneste 30 år er blevet et mere ulige samfund, skriver Information.

Ifølge tænketanken Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er Danmark i dag blandt de lande i EU, hvor den rigeste procent sidder på den største andel af formuerne.

Samtidigt har de fattigste ti procent af befolkningen oplevet en reel tilbagegang i indkomst.

SF's diskussionsoplæg bliver positivt modtaget hos nogle af de andre oppositionspartier, blandt andet Enhedslisten, Alternativet og Socialdemokratiet.

Sidstnævnte kom med et skatteudspil i november, der også lagde op til at mindske uligheden.

- Vi deler ønsket om, at der skal gøres noget ved, at en mindre gruppe meget velstillede risikerer at stikke af fra resten af samfundet.

- Via øget skat på nogle af de mest velstående grupper i Danmark kan vi finansiere forbedringer for den brede befolkning, skriver Socialdemokratiets skatteordfører, Jesper Petersen, i et skriftligt svar til Information.

Birthe Larsen, økonom og leder af den akademiske ulighedsplatform BiS på Copenhagen Business School (CBS), kritiserer SF-rapporten for ikke at give et samlet skøn over samfundsgevinsterne.

- At sænke skatten for lønmodtagere i de lave indkomstgrupper kan mindske uligheden.

- Men hvis virksomhederne samtidig beskattes på en måde, så de får lavere profit, og der dermed bliver færre arbejdspladser, så risikerer de samme lønmodtagere at miste deres job og komme på arbejdsløshedsunderstøttelse eller bistandshjælp, siger hun.

Lørdagens oplæg kommer på dagen, hvor SF fejrer sin 60-års fødselsdag.

Næste valg til Folketinget skal afholdes senest 17. juni.

/ritzau/

RITZAU

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.