Politik

Regeringen lægger an til ny motorvej i hovedstaden

En ny motorvej fra Køge til Frederikssundmotorvejen skal lette myldretiden i hovedstaden, mener regeringen.

Artiklens øverste billede
Hovedstadsområdet er for hårdt ramt af myldretidstrafik, mener transportminister Ole Birk Olesen. Derfor vil regeringen og en række kommuner sætte en forundersøgelse i gang for at få anlagt en ny motorvej, der skal lette presset. - Foto: Dennis Lehmann/Ritzau Scanpix

Trafikken på de store motorveje ind mod København bliver kun tættere.

Derfor tager regeringen nu sammen med en række kommuner i hovedstadsområdet de første skridt frem mod en ny motorvej.

Det oplyser transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA), skriver Berlingske søndag.

Motorvejen skal løbe fra Køge til Frederikssundmotorvejen. Det er en del af den strækning, som også kendes som Ring 5.

- Der er ingen steder i landet, hvor myldretiden har så stor en udstrækning og rammer så mange mennesker, som i og omkring København, siger Ole Birk Olesen til Berlingske.

- Der er Ring 5 en helt nødvendig forudsætning for at øge den ringkapacitet, der er rundt om København.

Der er dog lange udsigter til at få lov at køre på den nye motorvej.

Resultaterne af den forundersøgelse, som regeringen og kommunerne nu vil sætte i gang, forventes ifølge Transportministeriet at ligge klar om to år.

Herefter vil man tage stilling til, om man vil gå videre med en såkaldt VVM-undersøgelse, der vurderer virkninger af anlægsprojekter på miljøet.

Og først derefter vil det kunne blive besluttet, om byggeriet skal sættes i gang.

Ole Birk Olesen understreger dog, at regeringen sætter gang i forundersøgelsen, fordi den tror på projektet.

- Som det ser ud nu, ønsker vi byggeriet, og derfor igangsætter vi forundersøgelsen. Men vi bliver klogere på det, når forundersøgelsen ligger klar, siger ministeren til Berlingske.

Det nye initiativ er en del af det hovedstadsudspil, som regeringen barsler med her i begyndelsen af det nye år.

Udspillet skal komme med et bud på, hvordan hovedstadsområdet skal rumme op mod 200.000 nye borgere, som ifølge fremskrivninger vil søge denne vej frem mod 2030.

De kommuner, der er involveret i planerne om motorvejen, er Høje Taastrup, Ishøj, Ballerup, Køge og Vallensbæk Kommune. Og ligeså er Region Hovedstaden involveret i planerne.

/ritzau/

RITZAU

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.