Politik

EU sender advarsel til Danmark for mangelfuld fiskerikontrol

Danmark lever ikke op til EU-regler for fiskerikontrol fra 2010, mener EU-Kommissionen.

Artiklens øverste billede
Foto: Gorm Olesen

Der sker en utilstrækkelig registrering af danske fiskeres fangster, og ikke alle fangster bliver vejet ved landing, som EU-regler kræver.

Det skriver EU-Kommissionen i en formel skrivelse til Danmark som led i en igangværende traktatbrudsprocedure.

EU-reglerne har været gældende siden 1. januar 2010.

De mest grelle eksempler på manglende håndhævelse gælder fiskeri til industrielle formål.

Når danske myndigheder ikke sikrer denne kontrol, kan det føre til overfiskeri.

Præcise registreringer af fangster er ifølge kommissionen afgørende for, at man i tide kan skære i kvoten for et bestemt fiskeri.

Både Rigsrevisionen og Kammeradvokaten har tidligere rettet skarp kritik af fiskeriforvaltningen i Danmark.

Miljøorganisationen ClientEarth Fisheries bifalder, at kommissionen har sendt advarslen til Danmark for et "åbenlyst brud" på reglerne.

- Vi er også bekymrede over, at danske myndigheder uddeler offentlige midler til fiskere, som bryder reglerne, siger Elisabeth Druel, som er jurist i ClientEarth.

Hun henviser til, at støtte kun må gives til fiskere, som ikke har handlet i strid med forvaltningsreglerne i løbet af det seneste år. Hun henviser til, at Rigsrevisionen i en rapport har vist, at det faktisk sker i Danmark.

Med det aktuelle brev fra EU-Kommissionen retter også Greenpeace i Danmark kritik af forvaltningen.

- Det er utroligt, at den langstrakte sag om kaos i den danske fiskeriforvaltning bare fortsætter og fortsætter. Fra ministerens side er vi blevet lovet, at der skulle ryddes op, men det virker i den grad til at trække ud, siger projektleder Sune Scheller i en pressemeddelelse.

Danmark har to måneder til at svare på den skriftlige henvendelse fra EU-Kommissionen. Hvis kommissionen ikke er tilfreds med svaret, er næste skridt, at den sender en begrundet udtalelse tilbage.

Derefter kan sagen ende ved EU-Domstolen.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.