Serier
0

Brexit: Britiske særregler kan presse dansk eksport

Brexit - britisk farvel til EU
Dansk økonomi mærker allerede konsekvenserne af et forestående brexit, da den samlede eksport så en stigning i januar med 11 pct., mens eksporten til Storbritannien lå uændret på samme niveau som sidste år. Arkivfoto: Alastair Grant/AP

Økonomiprofessor Philipp Schröder spår om brexit, at det ikke er eventuelle toldændringer, som vil ramme de danske virksomheder hårdest - det ville være britiske særregler.

Det skriver Berlingske Business tirsdag.

Dansk økonomi mærker allerede konsekvenserne af et forestående brexit, da den samlede eksport så en stigning i januar med 11 pct., mens eksporten til Storbritannien lå uændret på samme niveau som sidste år.

Professor i økonomi ved Aarhus Universitet Philipp Schröder vurderer, at det er naturligt, at dansk eksport til det britiske marked har det svært grundet pundets devaluering over for euroen og den økonomiske usikkerhed samt udsigterne til eventuelle konsekvenser ved et hårdt brexit, såsom told.

- Told gør varerne dyrere, men fremadrettet er det ikke det største problem for eksporten. Det vil være, hvis der kommer forskellige regler på det britiske marked og inden for EU. For virksomhederne er det altid bedst, hvis der kun er én myndighed, som udsteder regler og krav, siger Philipp Schröder.

Philipp Schröder forklarer, at dele af markedet sandsynligvis ikke vil blive ramt af sådanne særkrav, da det vil være vanskeligt for briterne at lave egne standarter for en lang række industrier.

Til gengæld er risikoen for særregler større, når det gælder blandt andet fødevarer og legetøj.

BRANCHENYT
Læs også