Serier

Underhuset sagde nej til "no deal", men har stadig ikke sagt ja til noget

Nu skal parlamentet til at diskutere, hvor lang en udsættelse af brexit det ønsker. Men det er ikke sikkert, at EU siger ja, og Storbritannien kan stadig forlade EU med et "no deal"-brag.

Brexit - britisk farvel til EU
En tydeligt hæs Theresa May opfordrede til at følge folkets ønske og forlade EU på ordentlige vilkår med en aftale: »Jeg har måske ikke min egen stemme, men jeg forstår nationens stemme,« sagde hun i sin ugentlige spørgetid. Foto: Jessica Taylor/Reuters Finansminister Philip Hammond gik på talerstolen med løfter i milliardklassen. Foto: Mark Duffy/Reuters


Nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej.

Det britiske underhus sagde onsdag aften endnu engang nej - denne gang til at forlade EU uden en aftale - men mangler fortsat at sige ja til en brexit-løsning.

Underhusets over 600 medlemmer mangler også at finde ud af, hvordan de overhovedet skal finde frem til noget, som et flertal kan sige ja til. De kan ikke sætte sig i rundkreds eller, som den katolske kirkes kardinaler, låse sig inde i Det Sixtinske Kapel, til de er enige og kan sende hvid røg op.

Hvis vi fortsætter med at gøre det samme, så ender vi med det samme resultat.

Peter Kyle, Labour

Den hidtidige metode med, at premierminister Theresa May fremlægger en aftale, som hun håber, at Underhuset vil stemme for, har indtil videre kun resulteret i, at May har vundet både første- og fjerdepladsen på listen over de største parlamentariske nederlag i i historien. 432-202 i januar og 398-242 tirsdag.

»Hvis vi fortsætter med at gøre det samme, så ender vi med det samme resultat,« sagde Labours Peter Kyle i Underhuset.

Problemet for ham er, at der heller ikke er flertal for Labours strategi om et anderledes brexit eller en ny folkeafstemning. Og der er heller ikke flertal for ”no deal”. Onsdag afviste et flertal på 321 parlamentsmedlemmer mod 278 at forlade EU uden en aftale.

Paradoksalt nok betyder dette på ingen måde, at ”no deal” er ude af billedet. Afstemningen var ikke juridisk bindende, og ”no deal” står stadig i baggrunden og lurer med sine lange lastbilkøer og risiko for mangel på medicin og visse madvarer. Da nye ”no deal”-toldsatser blev fremlagt onsdag, tilføjede erhvervsorganisationen CBI endnu en dyster forudsigelse og talte om »en forhammer mod vor økonomi«.

”No deal” forbliver et muligt udfald, fordi Theresa May den 29. marts 2017 sendte det officielle udmeldelsesbrev til Bruxelles med Eurostar-toget, og fra den dag går der ifølge EU’s regler to år til udmeldelsen. Aftale eller ej.

Udover et ja til en brexit-aftale kan ”no deal” kun tages af bordet, hvis brexit helt aflyses, hvilket ville være sensationelt og formodentligt kræver en ny folkeafstemning.

Finansminister Philip Hammond, der ellers ikke smider om sig med pengene, erklærede sig onsdag i Underhuset klar til at bruge milliarder og atter milliarder, hvis Underhuset bare ville sige ja til en aftale og dermed udelukke ”no deal”-kaos.

Overraskende høje skatteindtægter har hjulpet ham med at opbygge en ”krigskasse” på 230 mia. danske kr. Krigskassen skal bruges ved ”no deal”, men hvis dén risiko forsvinder, kan en god del af pengene i stedet gå til skattelettelser og bedre offentlig service.

Hæs May forstår »nationens stemme«

En tydeligt hæs Theresa May opfordrede til at følge folkets ønske og forlade EU på ordentlige vilkår med en aftale:

»Jeg har måske ikke min egen stemme, men jeg forstår nationens stemme,« sagde hun i sin ugentlige spørgetid.

Torsdag skal Underhuset stemme om at udskyde brexit. Hvor lang udskydelsen skal være, er medlemmerne heller ikke enige om. May vil gerne have en kort udskydelse af brexit, mens andre vil have en lang. Jo længere udskydelse, desto mere åbent står alting. Bliver det kun nogle få uger, så er det svært at lave grundlæggende ændringer i Mays aftale. En længere udsættelse kan give de konservative tid til at skifte May ud med en ny premierminister. På tre måneder kan man lige presse et nyvalg ind, og udskydes brexit til nytår, kan man muligvis nå en ny folkeafstemning.

En udskydelse til efter den 23. maj betyder ifølge EU, at Storbritannien er tvunget til at afholde valg til EU-Parlamentet.

Briterne kan ikke vedtage en udskydelse, men kun vedtage at bede om den. EU bestemmer, og ifølge formandslandet Rumænien vil det være et krav, at briterne forklarer, hvad de vil bruge ekstra-tiden til.

»Hvis vi skal overveje sådan en anmodning, vil vi forvente en troværdig begrundelse for en mulig forlængelse,« sagde europaminister Melania Ciot onsdag: »Den britiske regering og det britiske parlament må komme med en klar ide om, hvilken retning der vil være flertal for i Storbritannien.«

EU: Vi forhandler ikke mere

De største politiske grupper i Europa-Parlamentet efterlyste på samme måde klare svar fra London på, hvad tiden i givet fald skal bruges til. En talsmand i EU-Kommissionen opfordrede til, at medierne »ser mod London for svar, ikke mod Bruxelles«, mens EU’s chefforhandler, Michel Barnier sagde, at der ikke bliver nye forhandlinger om Mays aftale i ekstra-tiden:

»Forlænge den her forhandling – hvorfor det? Den er afsluttet.«

Flere lande har luftet muligheden for at stille modkrav til briterne for en forlængelse. Eksempelvis flere kontingentkroner. Men uden for citat taler embedsmænd om, at det i sidste ende kan blive svært for de 27 lande at afvise et britisk ønske om at forlænge. Alle ønsker fortsat en ordentlig skilsmisse, og ingen har lyst til at være den part, der smækker døren i hovedet på modparten.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sagde tidligere på ugen til dagbladet Politiken, at »jeg er sådan skruet sammen, at vil de have lidt mere tid, er jeg positiv. Men det løser ikke noget, hvis der ikke er en plan. Og det kan kun blive en kort udsættelse, for ellers skal vi ud i at holde EU-parlamentsvalg i Storbritannien. Og så er cirkusset ligesom fuldført, ikke?”«

Forlænget spilletid

Hvis det britiske parlament ikke ønsker at forlade EU helt uden aftale, skal det torsdag tage stilling til, om Storbritannien skal forsøge at forlænge medlemskabet af EU ud over den 29. marts. Det vil i givet fald kræve enighed med de øvrige 27 medlemslande.

Det er endnu uklart, hvad en forlængelse skal bruges til. Forskellige muligheder er i spil.

Den helt korte

Storbritannien forlænger med få uger for at sikre mere tid til de praktiske forberedelser af brexit og vedtagelse af relevant lovgivning.

Den korte

Storbritannien forlænger til den 22. maj. Dagen efter indledes valget til Europa-Parlamentet, der ifølge traktaten skal afholdes i alle medlemslande og give alle EU-borgere mulighed for at deltage. Det betyder ifølge EU-Kommissionen, at hvis Storbritannien er medlem af EU den 23. maj eller senere, skal landet vælge medlemmer til det nye Europa-Parlament.

En forlængelse på otte uger kan bruges til at fortsætte forhandlingerne med EU om en udtrædelsesaftale.

Den lange

På grund af EP-valget og udpegelsen af ny kommission i efteråret forventes EU-systemet at have mindre handlekraft end normalt det kommende halve år. Hvis en forlængelse skal bruges til reelle forhandlinger kan den derfor med fordel gøres på eksempelvis 12 måneder.

Det vil samtidig give tid til afholdelse af enten nyvalg i Storbritannien eller ny folkeafstemning om brexit, hvis det skulle blive resultatet af den britiske politiske proces.

Der er ingen juridiske grænser for, hvor lang en forlængelse kan være. Der er heller intet traktatmæssigt loft over antallet af forlængelser.

Læs også