Politik
0

Liberal gruppe præsenterer Vestager som kandidat

Vestager har i europæiske medier været nævnt som et kompetent bud som næste formand for EU-Kommissionen. Foto: Lehtikuva

Torsdag formiddag trådte Margrethe Vestager ind på scenen som en af syv kandidater, der skal tegne EU-Parlamentets liberale gruppe, Alde, før valget til Europa-Parlamentet om to måneder.

Det skete under overskriften "Forny Europa - for frihed, sikkerhed og fællesskab".

Dermed har den danske konkurrencekommissær valgt at placere sig i søgelyset, når poster som formand for EU-Kommissionen skal besættes senere på året.

Vestager har i europæiske medier været nævnt som et kompetent bud som næste formand for kommissionen - faktisk i flere år - men hun har hidtil holdt sine planer for sig selv.

Der er fem kvinder og to mænd på det liberale hold, der skal tegne gruppen Alde, der ser ud til at blive den tredjestørste i parlamentet efter valget.

Inden Vestager kom på scenen som den sidste, blev Aldes gruppeformand, Guy Verhofstadt, som er tidligere belgisk premierminister, præsenteret.

Også Vestagers nuværende kollega Violeta Bulc, som er transportkommissær, er på holdet.

De øvrige i Team Europe er tyskeren Nicola Beer, italieneren Emma Bonino, ungareren Katalin Cseh og spanieren Luis Garicano.

BRANCHENYT
Læs også