Heller ikke tredje gang lykkedes det for May

LONDON/BRUXELLES

Underhuset har afvist premierminister Theresa Mays skilsmisseaftale med EU med stemmerne 344 imod og 286 for. Dermed er Storbritannien på vej til at forlade EU den 12. april uden at have en aftale på plads om vilkårene for skilsmissen.

Det britiske parlament har nu to uger til at komme med en plan for, hvordan landet vil undgå et brud uden en aftale. Hvis der findes en ny plan - eksempelvis enten et blødere brexit eller en ny folkeafstemning om brexit - kan de øvrige 27 EU-lande beslutte at forlænge medlemskabet adskillige måneder, så der er tid nok.

Få minutter efter resultatet stod klart i London, meddelte EU-formand Donald Tusk, at han indkalder til et ekstraordinært topmøde den 10. april.

May reagerede ved at advare om store konsekvenser for Storbritannien:

»Ethvert medlem bør beklage, at vi endnu engang ikke har været i stand til at beslutte at forlade EU på en ordentlig måde. Følgerne af dette hus’ beslutning er enorme,« sagde hun.

»På mandag vil dette hus fortsætte processen for at se, om der er et flertal for at finde et alternativ. Naturligvis vil alle løsninger omfatte tilbagetrækningsaftalen,« sagde May.

Lederen af oppositionspartiet Labour, Jeremy Corbyn, er enige i, at parlamentet mandag må forsøge endnu engang at nå til enighed om en brexitkurs, der kan samles flertal for.

Men han mener, at Mays aftale er død.

»Det er tredje gang, premierministerens aftale afvises,« sagde han.

»Den her aftale må nu ændres. Og hvis premierministren ikke kan acceptere det, må hun gå af - ikke en ubestemt dag i fremtiden, men nu, så vi kan afgøre dette lands fremtid gennem et valg,« sagde Corbyn.

Plan i god tid

Det ekstraordinære EU-topmøde den 10. april holdes, for at de øvrige EU-regeringschefer kan vurdere den brexit-plan, der måtte komme fra London. Hvis planen giver mening for de 27 regeringschefer, kan de vælge at udsætte brexit endnu engang.

Gør de ikke det, sker brexit uden en aftale den 12. april, hvilket frygtes at kunne udløse kaotiske forsyningstilstande i Storbritannien og problemer for europæiske borgere og virksomheder.

»Vi forventer, at Storbritannien indikerer en vej fremad på forhånd, i god nok tid til at topmødet kan overveje den,« lyder det fra en central EU-embedsmand.

Nederlaget er på 58 mandater, og dermed markant mindre end de foregående nederlag på hhv. 230 mandater i januar og 149 mandater tidligere i marts.

Det skyldes ikke mindst, at flere af Theresa Mays interne, konservative modstandere i sidste øjeblik besluttede at støtte hende.

Indtil nu har de været imod, fordi de mente, at May slet ikke brød hårdt nok med Bruxelles. Men nu frygtede de, at et nej ville medføre et endnu blødere brexit, eller at EU-udmeldelsen helt blev aflyst.

En af de omvendte er Dominic Raab, som indtil november var brexit-minister, men han var så kritisk overfor Mays aftale, at han gik af i protest. Aftalen var så dårlig, sagde han, at det var bedre at blive i EU end at stemme for det makværk. Så sent som torsdag var han stadig imod og mente, at man skulle prøve at genforhandle Mays aftale i Bruxelles.

Men fredag eftermiddag meddelte han Underhuset, at han alligevel ville stemme for, for godt nok var det en dårlig aftale, men i det mindste kom man ud af EU.

En anden, Ross Thomson, skrev på Twitter, at han »modstræbende har besluttet at stemme for aftalen i dag«. I november mente han ellers, at intet land med selvrespekt ville acceptere Mays aftale

Han hæftede også ved, at Theresa May havde lovet at gå af som premierminister, hvis aftalen går igennem. Dermed så han en i lighed med andre brexit-tilhængere en mulighed for at få en hård brexit-tilhænger som konservativ partiformand og premierminister. En sådan ville have »selvtillid, mod og vilje« til at stå hårdt på britiske interesser, f.eks. i det kontroversielle spørgsmål om det såkaldte ”irske bagstop”, skrev han.

En tredje, Mark Harper, forklarede i et blogindlæg, at han ville stemme for Mays aftale »på trods af alle dens fejl« for at »sikre, at vi kan levere brexit«.

Partilinjen i Labour var at stemme imod aftalen, men flere Labour-medlemmer stemte alligevel for. Dog ikke nok til at få aftalen over streget.

Et flertal på 52 pct. af vælgerne vedtog brexit i juni 2016, men politikerne har brugt næsten tre år på at blive enige om, hvordan brexit skulle se ud.