Politik

Det Hvide Hus venter fremdrift i forhandlinger med Kina

USA og Kina venter fremdrift i forbindelse med forhandlinger om handelskonflikten mellem de to lande i denne uge.

Foto: AP/Alex Edelman

Det siger Larry Kudlow, præsident Donald Trumps nærmeste økonomiske rådgiver, i forbindelse med et møde tirsdag aften, skriver Reuters.

- Vi forventer at gøre fremskridt. Jeg kan ikke fortælle om detaljerne, men det er større, end noget vi tidligere har set i handelsforhandlingerne mellem USA og Kina, og der er en vis optimisme, lød det fra Kudlow i forbindelse med et møde i det amerikanske handelskammer.

Larry Kudlow erkendte, at der stadig er problemer, der skal løses, inden en aftale kan falde på plads.

En af de store knaster er dog teknologiområdet, hvor USA og præsident Trump har beskyldt Kina for at stjæle amerikansk viden, da Kina kræver teknologioverførsel fra udenlandske virksomheder til lokale partnere, hvis der skal gives adgang til det kinesiske marked.

USA's handelsminister, Robert Lighthizer, og den amerikanske finansminister, Steven Mnuchin, skal mødes med Kinas vicepremierminister, Liu He, onsdag, skriver Reuters.

BRANCHENYT
Læs også