Politik

Enhedslisten vil straffe høje direktørlønninger ved udbud

Artiklens øverste billede
Enhedslistens finansordfører Rune Lund. Privatfoto

Enhedslisten vil i et opgør med høje direktørlønninger stille virksomheder bagest i køen ved offentlige udbud, hvis direktørernes løn er over 20 gange højere end manden på gulvet.

Lønforskellen skal dermed kunne indgå som et element i vurderingen, når for eksempel en kommune vælger, hvem der skal levere et nyt it-system eller bygge en skole.

- Vi synes ikke, at det nytter noget, at lønforskellen mellem menige medarbejdere og direktører bare stiger og stiger, siger finansordfører Rune Lund.

- Det skader sammenhængskraften i samfundet, når en lille elite render med en større del af velstanden, og vi synes, at det er forkert, hvis der bliver brugt skattekroner på det.

- Så hvis to virksomheder kan levere et lige godt produkt, mener vi, at den med en ansvarlig lønpolitik skal vælges, siger han.

Rune Lund anerkender, at løn normalt er et emne, som politikerne blander sig uden om og overlader til arbejdsmarkedets parter.

- I Danmark er der tradition for, at lønnen bliver forhandlet på arbejdsmarkedet.

- Men vi kan godt beslutte, at når vi bruger penge i det offentlige, giver vi anstændige virksomheder en forlomme, siger Rune Lund.

Hos regeringen er der ikke opbakning til forslaget. Venstres finansordfører, Jacob Jensen, mener, at løn alene er et spørgsmål mellem virksomheden og de ansatte.

- Jeg synes, at det er mærkeligt, at vi som politikere skal blande os i, hvad en privat virksomhed giver sin direktør i løn.

- Når det offentlige køber ind, handler det om, at opgaven bliver løst bedst og billigst muligt. Hvad direktørerne får i løn, har ikke nogen relevans i forhold til det, siger Jacob Jensen.

Ud over at have direktørløn som et parameter i offentlige udbud foreslår Enhedslisten, at virksomheder med over 250 ansatte bliver tvunget til offentliggøre, hvor høj direktørens løn er i forhold til den menige medarbejder.

Det er inspireret af en ny lov fra Storbritannien. Den trådte i kraft ved årsskiftet.

- Det skal skabe øget opmærksomhed på, at lønforskellen er stor. Det vil gøre det endnu tydeligere, hvor stor stigningen i lønningerne på direktionsgangen har været de senere år, siger Rune Lund.

Forslaget fra Enhedslisten kommer i forlængelse af en lignende melding fra Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen.

Han foreslog mandag, at man reducerer topchefernes bonusprogrammer.

Desuden vil han lægge et loft over, hvor mange gange en almindelig medarbejders løn en topchef kan tjene.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.