Politik
0

Republikaner ser grundlag for rigsret mod Trump

Republikaneren Justin Amash: Trump har handlet på en måde, som kan føre til en rigsretssag.

Det republikanske kongresmedlem Justin Amash. Foto: (Photo by MARK WILSON / GETTY IMAGES NORTH AMERICA / AFP)

Det republikanske kongresmedlem Justin Amash har som den første konservative sagt, at præsident Donald Trump har handlet på en måde, som kan føre til en rigsretssag. 

Amash, der er medlem af Repræsentanternes Hus for Michigan, beskylder også justitsminister William Bar for "med overlæg at have vildledt offentligheden med hensyn til indholdet og meningen" i rapporten om Ruslands-undersøgelsen fra den særlige anklager Robert Mueller.

I en række tweets om Trump skriver Amash, der er med i den stærkt konservative fraktion "The Freedomcaucus", at kun få medlemmer af Kongressen har læst Muellers rapport.

Om Muellers rapport skriver Amash, at "den påpeger mange eksempler på adfærd, der fuldt og helt kan betegnes som forsøg på at forhindre retfærdigheden i at ske fyldest".

/ritzau/AFP 

BRANCHENYT
Læs også