Serier
0

Medie: USA overvejer at sortliste fem kinesiske overvågningsfirmaer

Trumps handelskrig
USA nedlagte torsdag i sidste uge et forbud mod, at amerikanske virksomheder bruger teleudstyr produceret af firmaer, som udgør en national sikkerhedsrisiko. Foto: Thomas Peter/Reuters

USA overvejer at begrænse fem kinesiske selskabers adgang til at købe amerikansk teknologi, i et forbud der minder om det, som blev nedlagt - og siden udskudt i 90 dage - mod telegiganten Huawei. Det oplyser anonyme kilder med indblik i sagen til New York Times.

Listen tæller blandt andet Hangzhou Hikvision Digital Technology, der er en af verdens største producenter af udstyr til videoovervågning. USA er ifølge kilderne bekymret for selskabet rolle i at hjælpe Kina med undertrykke uyghur-muslimer i det nordvestlige Kina.

Der er også frygt for, at kameraerne fra Hikvision, der har ansigtsgenkendelse, kan være involveret i spionage, lyder det fra kilderne.

Det Hvide Hus har ikke ønsket at kommentere sagen over for mediet, men ifølge de anonyme kilder kan en beslutning på området blive truffet i de kommende uger.

Rygterne har onsdag været med til at lægge en dæmper på de globale aktiemarkeder, noterer Kim Fæster, chefanalytiker i Jyske Bank. Han vurderer, at det vil svare til en eskalering af handelskonflikten mellem USA og Kina, hvis USA indfører restriktioner på flere kinesiske virksomheder.

- Det øger risikoen for, at Kina giver igen med samme mønt. Den kinesiske regering har via deres ambassadør i EU truet med et gensvar på Trumps optrapning af handelskrigen. Og selvom Kina ikke har ret meget mere import fra USA, som de kan hæve tolden på, så har de stadig mange andre muligheder for at ramme USA, skriver han i en kommentar.

USA nedlagte torsdag i sidste uge et forbud mod, at amerikanske virksomheder bruger teleudstyr produceret af firmaer, som udgør en national sikkerhedsrisiko.

Ordren giver præsidenten ret til at regulere handel som svar på en national nødsituation, som truer USA. Og den baner vejen for et forbud mod at handle med den kinesiske telegigant Huawei, som amerikanerne frygter kan anvendes til spionage i USA.

Huawei har gentagende gange afvist alle beskyldningerne om spionage.

BRANCHENYT
Læs også