Politik
0

Danmark drejer mod venstre: Det får konsekvenser for økonomi og erhvervsliv

Overblik: Det liberale projekt er kuldsejlet og rød blok har vundet en overbevisende valgsejr. Der er lagt op til et opgør med den blå politik, som er ført siden Anders Fogh Rasmussen (V) blev statsminister i 2001.

S-formand Mette Frederiksen og rød blok vandt valget. Nu skal det svære arbejde med at danne regering begynde. Foto: Casper Dalhoff.

Valgresultatet er en historisk drejning mod venstre, mod den grønne omstilling, mod et opgør med uhæmmet kapitalisme og mod en økonomisk politik, der prioriterer velfærd fremfor vækst.

Det kan betyde dårligere vilkår for store dele af dansk erhvervsliv – ikke mindst finanssektoren, som risikerer at blive brandbeskattet - mens iværksætterne og grønne virksomheder som Velux, Vestas, Danfoss og Rockwool kan blive vindere.

Men et stærkt valg til De Radikale er en joker, som kan ændre noget på det billede de kommende uger.

For nu venter der svære forhandlinger for Socialdemokratiet, før partiet kan danne en ny regering.

Paradigmeskiftet: Den kernerøde blok bestående af Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten er gået frem, ikke mindst takket være et meget stærkt valg til SF. I skrivende stund har de 75 mandater tilsammen.

Hvis man får opbakning fra de Radikale lander tallet på 91 mandater, et mere end nødvendigt til at sikre regeringsmagten.

Skulle S køre sur i det med rød blok og blive nødt til at række ind over midten mod Venstre, så lyder mandattallet på 91.

Ligegyldigt hvordan bogstavlegen dog ender, så er der med erhvervslivets øjne lagt op til et opgør med den politik, som i det store hele er ført siden Anders Fogh Rasmussen (V) blev statsminister i 2001.

I Fogh Rasmussens periode og videre under hans afløser Lars Løkke Rasmussen var der fokus på at nedbringe statsgæld, sænke skatter og forbedre erhvervslivets rammebetingelser.

Da Helle Thorning-Schmidt (S) erobrede magten i 2011, tvang De Radikale og den økonomiske krise hende til at videreføre Venstres økonomiske politik nu blot med en endnu strammere kontrol over de offentlige udgifter til velfærd.

Lars Løkke Rasmussen tilbageerobrede statsministerposten i 2015 og med støtte fra et stærkt Liberal Alliance forsøgte han at fortsætte denne politiske linje.

Det blev dog ikke til den store liberale drøm om lavere topskat og højere pensionsalder, bl.a. fordi krisen forduftede, og Dansk Folkeparti satte hælene i.

Den økonomiske politik: Allerede på valgkampens anden dag blev skriften på væggen tydelig.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen valgte nemlig at bruge Dansk Erhvervs årsdag, foran en sal af skuffede erhvervsfolk, til at annoncere sit velfærdsløfte på 69 mia. kr.

Selv med et indflydelsesrigt R eller støtte fra V så står den økonomiske politik overfor en drejning.

V, S og R har nemlig alle lovet at øge udgifterne til sundhed, børn og uddannelse med mindst 0,65 pct. om året. I alt bliver det til 20,5 mia. kr. i 2025, ifølge Finansministeriet.

S og R går dog videre end det.

R vil nemlig bruge 36,6 mia. kr. i 2025 og S 37,4 mia. kr. Det er langt over det økonomiske råderum på 24,5 mia. kr., og de skal altså begge hente ekstra finansiering.

De gør de begge i store træk fra kilder, som hæmmer væksten.

Ifølge Cepos vil Socialdemokratiets 2025-plan med Finansministeriets regnemetoder reducere beskæftigelsen med 10.000 personer. Venstres og De Radikales udspil vil øge beskæftigelsen med hhv. beskedne 650 og 550 personer.

R vil dog som den eneste i rød blok arbejde for at gøre det nemmere for virksomheder at tiltrække udenlandsk arbejdskraft ved at lempe kravet i beløbsordningen.

Man vil også sammen med S og Enhedslisten gøre det nemmere at være iværksætter.

Men partiet gik i modsætning til i 2015 til valg på at hæve skatterne.

Det er heller ikke længere partiets politik at øge arbejdsudbuddet ved f.eks. at øge pensionsalderen eller sænke topskatten.

Dermed tyder det på, at bølgen af økonomiske reformer, som startede med Velfærdsforliget i sommeren 2006 og som siden har talt 36 tiltag og har øget arbejdsudbuddet med 250.000 personer, ligger stendød.

Klima: Kun på et område ser reformiveren ud til at være lyslevende. Det er på klimaområdet.

Det så man også til EU-valget den 26. maj, hvor de klimavenlige partier i mange lande gik voldsomt frem.

S vil skære udslip af drivhusgasser med 60 pct. i 2030. De Radikale, SF, Alternativet og Enhedslisten vil dog mere end det. De ønsker en reduktion af drivhusgasser på 70 pct.

Hvor erhvervsorganisationen DI har rost målet på 60 pct., så mente man, at en reduktion på 70 pct. kan betyde store omkostninger for erhvervslivet.

Landbruget risikerer også at stå i vejen for en grøn omstilling. Flere partier i rød blok har dog også foreslået at opkøbe landbrugsjord og omlægge den til natur. Det er noget Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening har foreslået.

Den grønne omstilling kan dog ifølge både Bo Sandemann Rasmussen og Peter Birch Sørensen, økonomiprofessorer på hhv. Aarhus og Københavns Universitet vise sig at blive meget dyrere, end partierne har lagt op til.

Det kan ifølge Peter Birch Sørensen i sidste ende betyde højere skatter.

Det du behøver at vide!
Modtag nyhedsbrevet Briefing og få hurtigt og nemt overblik over dagens væsentligste nyheder fra erhvervslivet – håndplukket af vores redaktion.
BRANCHENYT
Læs også