Politik
0

Rusland og Kina rykker tættere sammen

Under Xi Jinpings officielle besøg i Rusland underskrev han og Vladimir Putin aftaler, der definerer forholdet som gående ind i en ny æra.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, og Kinas præsident, Xi Jinping, besøgte Moskvas zoologiske have, der modtog et par pandaer fra Kina i forbindelse med Xi Jinpings tre dages officielle besøg i Rusland. Foto: Alexander Vilf/Reuters

De er dem, USA ikke vil lege med, og som EU også har sine forbehold over for.

Nu rykker Kina og Rusland i stedet tættere og tættere sammen. Måske ikke så mærkeligt på baggrund af tidens internationale setup.

Rusland underlagt boykot af både EU og USA siden annekteringen af Krim for fem år siden. Kina midt i en handelskrig med USA og i et forhold til EU, der belastes mere og mere af problemstillingen omkring Huawei og it.

De politiske, handelsmæssige og kulturelle bånd mellem de to store naboer forstærkes måned for måned. Som det klart blev formuleret, da Kinas præsident, Xi Jinping, i onsdags kom på et tredages besøg hos sin ”bedste ven” Vladimir Putin. Officielt for at markere 70-året for oprettelsen af diplomatiske forbindelser mellem de to lande.

Det russiske diplomati har gjort meget ud af at fremhæve Rusland som det første land til at anerkende Kina. Der tales ikke om, at det var Stalins Sovjetunion og Maos Røde Kina, og ingen snakker længere om de ideologiske modsætninger, der en overgang udløste en kortvarig grænsekrig i de områder, hvor der nu bygge pipelines, motorveje og jernbaner.

Rusland og Kina

Rusland (tidl. Sovjetunionen) var det første land til at anerkende Kina i 1949 efter kommunisternes sejr.

Kinas præsident, Xi Jinpings, besøg i Rusland skal markere 70-årsjubilæet.

Det er hans første officielle besøg i Rusland, siden han blev genvalgt som kinesisk præsident sidste år, men ottende gang, han besøger Rusland siden 2013.

Lavpunktet i forholdet mellem de to kommunistiske stormagter indtraf i 1969, da de ideologiske modsætninger første til en syv måneder lang grænsekrig.

De lykkedes at forhindre en åben krig, men mindst 60 russiske og 70 kinesiske soldater blev dræbt og flere hundrede såret.

Obligatoriske pandaer

Med sig havde Xi også de obligatoriske pandaer, som efterhånden spiller en nøglerolle i Kinas pandadiplomati. Plus en 1.000 mand stor handelsdelegation, der underskrev stribevis af forretningsaftaler og sammen med Xi drog videre til Skt. Petersborg for at deltage i en højprofileret russisk erhvervskonference: Skt. Petersburg Economic Forum. Her var Xi inviteret med som æresgæst og hovedtaler.

Forinden var de politiske og økonomiske strukturer blevet klappet af under interne møder i Kreml. Offentligt udvekslede de to ledere høfligheder og lovpriste hinanden på et hidtil uset niveau, og talsmænd og analytikere er enige om, at forholdet aldrig har været bedre.

Vestens sanktioner har fået Rusland til at dreje hovedet mod øst. I århundreder har Ruslands fokus været Europa, og Europa er trods sanktionspolitikken og de politiske spændinger stadig den største udenlandske investor i Rusland. Ruslands udfordring ligger i de lange distancer fra det klassiske Rusland, fra Moskva og Skt. Petersborg, til Kina på den anden side af Sibirien og republikkerne.

Men forandringens vinde afspejles tydeligt i handelstallene. Bare inden for de fem år, EU’s boykot har været i kraft, er samhandlen blevet fordoblet. I dag beskriver Kreml Kina som »Ruslands vigtigste økonomiske partner«. Igen understreget af de stejlt stigende handelskurver. Bare i 2018 steg samhandlen med 25 pct. til tæt på 700 mia. kr.

Gas og olie

Økonomisk er det ikke noget balanceret fællesskab. Kinas økonomi er markant større end Ruslands, og Ruslands økonomiske interesser i et samarbejde med Kina er betydeligt større end de kinesiske med Rusland.

Men for eksempel på energiområdet er der for flere år siden indledt projekter, som nu viser sig at tjene begges interesser. Uanset hvad der sker med forbindelserne til Europa, kan Rusland komme af med den gas og olie, der er så vigtig for økonomien. Samtidig får Kina lettet presset fra et USA, der som et led i handelskrigen og boykotten af Iran forsøger at begrænse Kinas adgang til energi eller bruge energiforsyningen som en forhandlingschip.

Blandt større kinesisk-russiske projekter er en gaspipeline, som senere i år begynder at levere russisk gas til Kina. Den er et led i et samarbejde mellem russiske Gazprom og det kinesiske selskab CNPC.

I FN’s Sikkerhedsråd og i forhold til internationale problemstillinger som Syrien, Iran, Nordkorea og Venezuela står Kina og Rusland også skulder ved skulder. De gamle ideologiske modsætninger er for længst lagt i graven. Under Xis besøg understreget ved underskrivelsen af to nye deklarationer om »globalt partnerskab og strategisk samarbejde« med en fremhævelse af, at forholdet nu bevæger sig ind i en ny æra.

Det du behøver at vide!
Modtag nyhedsbrevet Briefing og få hurtigt og nemt overblik over dagens væsentligste nyheder fra erhvervslivet – håndplukket af vores redaktion.
BRANCHENYT
Læs også