Politik
0

Socialdemokrater erobrer magt i Norden, men strategien dertil er vidt forskellig

Først Sverige, så Finland – nu står Danmark til at hoppe på Nordens røde bølge.

Torsdag præsenterede den finske socialdemokrat Antti Rinne sin nye regering, som består af fem partier. Foto: Reuters New Finnish Prime Minister and Social Democratic Party leader Antti Rinne speaks during the first news conference of the new Finnish government in Helsinki, Finland, June 6, 2019. Lehtikuva/Heikki Saukkomaa via REUTERS ATTENTION EDITORS - THIS IMAGE WAS PROVIDED BY A THIRD PARTY.NO THIRD PARTY SALES. NOT FOR USE BY REUTERS THIRD PARTY DISTRIBUTORS. FINLAND OUT.NO COMMERCIAL OR EDITORIAL SALES IN FINLAND.

Så er der igen ved at være trængsel om pladserne ved det røde stambord i Norden. I lang tid har Sveriges statsminister, Stefan Löfven, stort set skullet underholde sig selv, men forleden fik han selskab af Finlands Antti Rinne, som præsenterede sin socialdemokratisk ledede regering. Danske Mette Frederiksen kan blive den næste, som sætter sig ved bordet, hvis det lykkes hende at blive statsminister. Forhandlingerne gik i gang fredag.

Efter rød bloks valgsejr i Danmark tegner 2019 til at blive et godt år for de nordiske socialdemokrater. I lighed med socialdemokratiske partier i Europa har de oplevet konkurrence fra indvandrerkritiske partier: »Mange gribbe på vort blod sig mætter, « som der synges i ”Internationale”. Valget i Danmark bliver set som en virkeliggørelse af sangens næste linje: »lad os jage dem på flugt«.

Valgets resultat er, at Dansk Folkeparti blev mere end halveret. Med til regnestykket hører dog, at Nye Borgerlige kom i Folketinget med fire mandater, at Stram Kurs ikke fik nok stemmer til at komme ind, og at de danske socialdemokrater ikke alene kan tage æren for rød bloks fremgang.

Modsat i Sverige og Finland var opskriften hos de danske socialdemokrater at gå til valg på samme stramme udlændingepolitik som det indvandrerkritiske parti, Dansk Folkeparti. Det gør de danske socialdemokrater til noget særligt i nordisk sammenhæng.

Hun kan regne med, at det er lettere at blive statsminister end at være det.

Odd Inge Skjævesland, Norge, tidl. Norden-korrespondent

I Sverige lovede Stefan Löfven at holde Sverigedemokraterne ude, da svenskerne gik til valg i september. Efter meget lange regeringsforhandlinger lykkedes det omsider for Löfven efter nytår at danne en regering. Prisen for at kunne bevare statsministerposten på socialdemokratiske hænder var, at Löfven på lange stræk er blevet tvunget til at føre en borgerlig økonomisk politik. Det var, hvad der skulle til for at få de to borgerlige partier, de liberale og Centerpartiet, til at skifte hest og bryde med den borgerlige blok, Alliansen.

Svenske medier følger med interesse forhandlingerne på Christiansborg. »Danmark risikerer svenske tilstande,« skriver Dagens Nyheter, som forudser, at Mette Frederiksen vil sidde lang tid ved forhandlingsbordet og ikke kommer derfra uden at have indgået flere kompromisser.

Aftenpostens tidligere Norden-korrespondent, Odd Inge Skjævesland, konstaterer i norske Dagens Perspektiv, at Mette Frederiksen stensikkert kan regne med, at det er lettere at blive statsminister end at være det.

Rødt Norden

De tre nordiske EU-lande er røde:

Danmark: Socialdemokratiet er største parti og står til at overtage Statsministeriet efter folketingsvalget den 5. juni.

Sverige: Socialdemokraterne blev Sveriges største parti ved valget i september, men ikke stort nok til at have et rødt flertal bag sig. I januar dannede Stefan Löfven regering ved at trække to borgerlige partier over midten.

Finland: Socialdemokratiets leder, Antti Rinne, har netop præsenteret sin fempartiregering, som er dannet efter valget i april.


Formanden for de danske socialdemokraterne har dels sit eget røde bagland og dels de radikale at tage hensyn til, hvis hun skal have sit flertal på plads. Det indebærer kort sagt to forskellige opfattelser af, hvilken økonomisk politik der skal føres. Sidst en dansk socialdemokrat satte sig i Statsministeriet, Helle Thorning-Schmidt i 2011, var de radikales pris som bekendt, at regeringen videreførte den borgerlige økonomiske politik.

Grønt stænk i Finland

Antti Rinne trådte formelt til som Finlands statsminister torsdag som leder af en regering bestående af fem partier, herunder De Grønne, som har fået udenrigsministerposten, og Centerpartiet, som hidtil har haft statsministerposten, tildeles finansministerposten.

Udlændingepolitikken er ikke nævnt i de slides, som regeringen har lagt ud på hjemmesiden. Finlands nye regering vil arbejde for at skabe 60.000 job, forbedre uddannelsessystemet, gøre Finland grønt, bæredygtigt og børnevenligt, og den garanterer, at ikke en eneste skal bekymre sig om at blive gammel. Regeringen bekender sig til den nordiske velfærdsstat og dens bærende søjler som social tryghed, et velfungerende sundhedsvæsen og gode uddannelser.

I Finland er der tradition for, at partierne finder sammen over midten. Den nye regering har et komfortabelt flertal på 117 af parlamentets 220 pladser.

De EU- og indvandrerkritiske sandfinner var med i den afgående regering indtil intern splid i partiet delte det i to. Partistifter Timo Soini tilhørte den moderate fløj, som brød med moderpartiet og blev i regeringen under det nye navn, Blå Reform.

Men ved valget i april var det Sandfinnerne, nu under ledelse af Jussi Halla-aho, som tiltrak vælgerne. Af en meningsmåling, som finsk tv Yle offentliggjorde fredag, fremgår det, at Sandfinnerne har overhalet socialdemokraterne og med 19,5 pct. af stemmerne nu fremstår som Finlands største parti.

I Sverige står Sverigedemokraterne ifølge en meningsmåling, som blev offentliggjort i Expressen torsdag, til at få 19,6 pct. af stemmerne. Socialdemokraterne er fortsat Sveriges største parti og vil få 27,1 pct. af stemmerne, men der er langt til dengang, da Norden var rigtig rød: I 1970’erne fik de svenske socialdemokrater over 40 pct. af stemmerne. I Danmark fik Socialdemokratiet bortset fra jordskredsvalget i 1973 altid omkring eller over 30 pct. af stemmerne.

BRANCHENYT
Læs også