Flere partier vil annullere DR-besparelser

At tilbagerulle spareplanen for DR er ikke kun et spørgsmål om mediepolitik og ideologi, forklarer en medieforsker.

»Jeg er ikke sikker på, man vinder store point i befolkningen umiddelbart. Men vi har endnu heller ikke mærket besparelserne på DR for alvor. Det kommer herefter jul, hvor der pludselig er kanaler, der forsvinder,« siger medieforsker Henrik Søndergaard.
Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Henrik Friis Vilmar er skuffet. Han, der er fællestillidsmand for journalistgruppen i DR, havde som minimum forventet, at de røde partier i en mulig ny regering ville forpligte sig til at afblæse de planlagte besparelser hos DR i 2021 på 250 mio. kr.

Faktisk havde han forventet, at hele besparelsen - også den del, der allerede er gennemført - ville blive overvejet tilbagerullet.

»Hvis politikerne virkelig mener, at de vil have et DR som bolværk mod de store udenlandske spillere, er det mindste, de kan gøre, at melde ud, at de dropper besparelserne for resten af medieforliget. Vi ved, der kommer en ny fyringsrunde allerede i 2021, og det betyder, at rigtig mange stadig går og er utrygge.«

DR’s slankekur debatteres på ny, efter at Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF og De Radikale har taget tilløb mod et justeringer af VLAK-regeringen og DF’s mediepolitik for at styrke public service.

Før bogstaverne til et nyt muligt regeringsakronym er faldet på plads, melder SF, De Radikale og Enhedslisten, at partierne ønsker at fjerne den anden fase af besparelser, som DR efter planen skal gennemføre i 2021 og lade statsradiofonien beholde midlerne.

Enhedslisten vil helst have hele DR-besparelsen på 20 pct. annulleret. De penge skal ledes tilbage til public service-området - ikke nødvendigvis kun DR, siger medieordfører Søren Søndergaard. Han tilføjer, at der ikke er tale om et - med et populært udtryk - ufravigeligt krav fra partiet. Dog vil Enhedslisten ikke være med i en medieaftale, hvor 2021-besparelserne opretholdes. De Radikales Marianne Jelved (»jeg foretrækker at vi snakker os til rette«) og SF’s Jacob Mark (»vi kommer ikke til at blokere for Mette Frederiksen som statsminister på grund af DR-besparelser«) afviser ligeledes, at man vil bringe ønsket til bordet som et decideret krav.

Socialdemokratiet vil over for Politiken ikke love noget:

»Vi synes, at det er et stort problem, at man har gennemført besparelserne. Men pengene er disponeret, så der skal findes finansiering, hvis vi skal ændre det,« har medieordfører Mogens Jensen sagt til avisen.

Giver piben en anden lyd

Socialdemokratiske regeringer har historisk haft en positiv holdning til public service-medier og ikke mindst DR - men besparelserne drejer sig ikke kun om mediepolitik og ideologi, forklarer Henrik Søndergaard. Han er medieforsker og lektor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved Københavns Universitet.

Mediepolitik efter valget

EL har opfordret medieordførerne i rød blok til at samles til medieforhandlinger, så der - når en ny regering er dannet - hurtigt kan stables en ny medieaftale på benene.

S, EL, SF og RV skal ifølge Politiken først og fremmest se på besparelserne på DR og public service, men også public service-puljen og etableringen af en ny tv-kanal skal drøftes.

S, SF og RV ønsker at videreføre den afgående regering og DF’s plan om at udbyde en ny dab-radiokanal til f.eks. Radio224syv.

Han vurderer det ikke usandsynligt, at man finder en løsning på at annullere den kommende spareøvelse. At tilbagerulle hele besparelsen er mere vanskeligt.

»DR allerede har gennemført besparelser, og man kan diskutere visdommen i meget hurtigt at rulle det hele tilbage. Nogle af besparelserne skyldes, at et politisk flertal på det tidspunkt gerne ville have et mindre DR. Men en anden del af besparelserne bygger jo på, at man omlagde finansieringen fra licens til skat. Da man gjorde det, mistede man de 20 pct. som momsindtægterne fra licensen gav,« siger han.

»Hvis den samlede betaling for borgerne ikke skal være større, end den var med licens, mister man nogle penge. Det efterlader et hul i statskassen. Og det hul har man ladet DR finansiere ved at sige, at DR får færre penge. Hvis der skal laves en ny finansiering, skal man have åbnet finansloven og fundet nogle flere penge - oven i midlerne til alle de andre politiske tiltag, man sikkert gerne vil have gennemført i en ny regering, der kommer.«

Eftersom licensen reelt er under udfasning, kan man ikke bare opkræve flere licensmidler, og ifølge Henrik Søndergaard har der ikke været snak om at genindføre licensmodellen. Men statskassen er ikke et lukket budget, siger han. Han tolker, at Socialdemokratiet, der var kritisk over for VLAK og DF’s medieaftale, trods tøven gerne vil signalere god vilje:

»Der ligger også signalpolitik i at sige, at DF og LA var hovedbannerfører på det sidste medieforlig. Så kan det være et vigtigt signal at sige, at nu får piben en anden lyd. Ét eller andet kommer der jo nok til DR, hvis de kommer til at danne regering. Spørgsmålet er, om det er i en størrelsesorden, der virkelig batter.«

Er det en god sag for Socialdemokratiet at styrke DR?

»På en måde tror jeg ikke, det er en specielt god folkelig sag. At skære i DR og omlægge det fra licens til skat synes jeg at have set god opbakning til. Jeg er ikke sikker på, man vinder store point i befolkningen umiddelbart. Men vi har endnu heller ikke mærket besparelserne på DR for alvor. Det kommer herefter jul, hvor der pludselig er kanaler, der forsvinder. Og der kan det da godt være. Mediepolitik er ikke en folkelig sag. Det vedkommer os alle, men man vinder ikke valg på det. Det er sjældent særlig højt på dagsordenen. Omvendt har Socialdemokratiet gennem mange år haft en ret konsistent politik på det område: DR skal kunne følge med udviklingen og kunne favne hele befolkningen og både have et bredt og smalt udbud. Hele forestillingen om, at DR skal være smallere, er det samme som at sige, det skal være mere elitært, og det er jo ikke Socialdemokratiets kulturpolitiske dagsorden.«

Der er andre brikker at rykke rundt med end DR, hvis man som ny regering vil styrke public service, siger Julie Münter Lassen, ph.d. og ekstern lektor med fokus på DR og public service ved samme institut som Henrik Søndergaard.

»Siden forhandlingerne om medieaftalen har Socialdemokratiet været noget ulden i mælet, mens de andre partier har været mere tydelige omkring DR. Socialdemokratiet vil gerne styrke public service, men det er uklart, hvordan det skal ske. Mogens Jensen har f.eks. talt om, hvor meget internationale streaming-tjenester skal betale for at bidrage til danskproduceret indhold. Det kunne være én måde at føre politik, som man kan sige styrker public service. Man kan også vælge at holde fast i størrelsen på public service-puljen, der er vokset helt enormt. Det er jo også et argument for at sige, at man styrker public service-området mere generelt. I stedet for at hæfte det hele op på institutionen DR og fjerne de besparelser, der er lavet der.«

DR’s generalsekretær, Maria Rørbye Rønn, siger i en skriftlig kommentar, at DR »altid løser den opgave, som et politisk flertal bestemmer«:

»Hvis der tegner sig et politisk flertal, som er villig til at styrke DR og public service i Danmark i en tid med massiv konkurrence fra stærke internationale aktører, så synes jeg selvfølgelig, at det er utroligt positivt.«

Det var ikke muligt at få en kommentar fra Mogens Jensen.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også