Politik

Puigdemonts dilemma: Smid mandatet eller risiker fængsel

Cataloniens tidligere præsident er valgt til Europa-Parlamentet, men skal til Madrid for at blive godkendt. Her venter politiet på ham.

Tidligere vicepræsident Oriol Junqueras i vidneskranken under det sidste retsmøde i Madrids højesteret i sagen mod 12 catalanske politikere og aktivister. Dommene ventes til efteråret. Foto: Reuters

Cataloniens tidligere præsident Carles Puigdemont bankede forgæves på Europa-Parlamentets dør, da det stod klart, at han var valgt ind ved valget i maj.

Puigdemont har, siden han i oktober 2017 udråbte republikken Catalonien, levet i selvvalgt eksil i Bruxelles. Kommer han til Spanien, risikerer han anholdelse og anklager for medvirken til folkeoprør.

Og det mener hans modstandere, at han skal for at kunne hente sin valggodkendelse. I et brev til Europa-Parlamentets formand, Antonio Tajani, har Socialistpartiet, det konservative Partido Popular og Ciudadanos godtgjort, at intet spansk medlem af Europa-Parlamentet kan indtage sin plads, før han har været i Madrid og aflagt ed over for den spanske forfatning.

Ifølge dagbladet El Pais skal nye medlemmer mødes med den spanske valgkommission den 17. juni for at aflægge ed. Er man fraværende, mister man sine privilegier. Puigdemont hævder omvendt, at han er beskyttet af parlamentarisk immunitet.

Findes der ingen juridisk genvej, tyder meget på, at hverken Carles Puigdemont eller den ligeledes landflygtige catalanske politiker Toni Carmin kan gøre brug af deres mandater. Risikoen ved at rejse til Madrid er for stor.

Catalonien

Ligger i det nordøstlige Spanien, har 7,4 mio. indbyggere og Barcelona som hovedby.

Ønsket om løsrivelse fra Spanien har længe delt befolkningen. Både en vejledende og siden en bindende folkeafstemning om løsrivelse er erklæret forfatningsstridig og har fået spændingerne mellem Madrid og Barcelona og internt i Catalonien til at stige.

Efter folkeafstemningen den 1. oktober 2017 blev flere af de ansvarlige politikere og repræsentanter for Cataloniens store uafhængighedsbevægelse fængslet under anklage for bl.a. folkeoprør, misbrug af offentlige midler og lydighedsnægtelse.

Andre politikere flygtede ud af Spanien for at undgå anholdelse. Spanien har forgæves forsøgt at få dem udleveret via en europæisk arrestordre. Både Belgien og Tyskland har således afvist at udlevere Cataloniens tidligere præsident Carles Puigdemont, som også er tiltalt for folkeoprør og nu er valgt til Europa-Parlamentet.

Striden er endnu et eksempel på, at det catalonske selvstændighedsspørgsmål trækker lange tråde både til Madrid og ud i Europa.

Retssag slut – nu venter dom

Carles Puigdemont er ikke ene om at skulle leve i uvished om, hvad fremtiden bringer: Tirsdag lukkede dørene i Spaniens højesteret for sidste gang, og de 12 fanger blev ført tilbage til fængslerne. Her skal de catalanske politikere og aktivister efter alt at dømme vente længe, inden de får vished om deres fremtid. Først til efteråret ventes dommen fra Spaniens højesteret, som skal afgøre, om den vil følge anklagemyndighedens begæring om lange fængselsstraffe for de mennesker, som var involveret i folkeafstemningen om Cataloniens uafhængighed i efteråret 2017.

Mange af dem har siddet fængslet i mere end et år, og det er for længe, mener FN’s organ for vilkårlig fængsling, som få dage før det afsluttende retsmøde krævede, at tre fanger, Jordi Cuixhart, Jordi Sanchez og Oriol Junqueras, løslades øjeblikket.

Alfred Bosch, udenrigsminister i Catalonien, rykkede ud med et krav om, at Spanien efterlever FN-anbefalingen, men det afviser regeringen i Madrid. Spaniens premierminister, Pedro Sanchez, har kaldt det upassende at blande sig i en verserende retssag, og Spaniens udenrigsministerium kalder det i en erklæring meget alvorligt, at FN-organet ikke respekterer rettens uafhængighed og upartiskhed, og har ifølge dagbladet El Pais sendt en protest til FN.

Regeringen henviste samtidig til, at menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg har afvist anklager om overgreb på cataloniernes ytringsfrihed, da den spanske regering i oktober 2017 greb ind og midlertidigt suspenderede det catalanske parlament.

Under det afsluttende retsmøde fremførte flere af de anklagedes forsvarere, at de godt ville anerkende, at deres klienter havde udvist ”ulydighed”, men de nægtede at have medvirket til voldeligt oprør, folkeforfølgelse eller at have misbrugt offentlige midler.

Dømmes de udelukkende for ulydighed, venter der ingen fængselsdom, men de dømte vil være udelukket fra at beklæde et offentligt embede, til gengæld kan straffen være 17 års fængsel, hvis dommerne når frem til, at de catalanske politikere og aktivister har opildnet folket og organiseret et folkeoprør.

Forleden besluttede højesteret, at Joaquim Forn kan få udgangstilladelse for at rejse til Barcelona, hvor han er valgt til byrådet. Hans medfange Oriol Junqueras blev valgt til Europa-Parlamentet, men retten har afvist, at han kan få udgangstilladelse. Hans parti, ERC, reagerede på afgørelsen med at kalde den »et nyt angreb på demokratiet«.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også