Politik

Markant talskvinde forlader sit job i Det Hvide Hus

Sarah Sanders, talskvinde for Det Hvide Hus, forlader sin stilling ved udgangen af juni.

Talskvinde for Det Hvide Hus Sarah Sanders fratræder sin stilling

Det oplyser USA's præsident, Donald Trump, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Sarah Sanders forlader stillingen ved udgangen af juni.

- Hun er en helt særlig person med ekstraordinære talenter, som har gjort et fantastisk stykke arbejde! 

- Jeg håber, at hun beslutter at gå efter posten som guvernør for Arkansas - hun ville være fantastisk, skriver Donald Trump på Twitter.

Det fremgår ikke af Donald Trumps udmelding, hvem der skal følge efter Sarah Sanders i stillingen som pressetalsmand for Det Hvide Hus.

Den afgående talskvinde arbejdede for Donald Trump, allerede før han blev præsident, hvor hun var blandt hans kampagnemedarbejdere op til præsidentvalget i november 2016.

Som talskvinde for Det Hvide Hus har hun været en af Donald Trumps nærmeste medarbejdere. Hun tiltrådte stillingen i august 2017, hvor hun efterfulgte Sean Spicer, der valgte at trække sig fra posten.

Inden da var hun vicepressetalsmand og havde allerede afholdt flere pressemøder i Det Hvide Hus som stedfortræder for Sean Spicer.

Sarah Sanders er 36 år og kommer fra staten Arkansas.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS sundhedsbranchen, hvor genmanipulation og en banebrydende afløser for penicillin er under mikroskopet.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også