Politik
0

USA og Kina genstarter forhandlinger i handelskonflikt

Vi er tilbage på sporet, siger præsident Trump efter møde med Kinas Præsident under topmøde i Japan.

USA's præsident Donald Trump kaldte mødet med Kinas præsident, Xi Jinping, for fantastisk. Foto: AP/Thomas Peter

USA og Kina blev lørdag enige om at genstarte forhandlinger om handel, og amerikanerne vil ikke udskrive nye toldsatser på kinesisk eksport. 

Det bekræfter den amerikanske præsident, Donald Trump, på G20-topmødet, der fandt sted natten til lørdag dansk tid, ifølge nyhedsbureauerne AP og AFP. 

Det kinesiske udenrigsministerium er kort før kommet med samme melding ifølge Reuters.

Det giver håb for, at verdens to største økonomier han løse den handelskrig, der har stået på imellem dem i næsten to år, skriver nyhedsbureauet.

I det seneste år har de to nationer kastet millionstore toldsatser efter hinandens eksportvarer og forstyrret det globale handelsrum.

- Vi er tilbage på sporet, og vi vil se, hvad der sker, sagde den amerikanske præsident, Donald Trump, efter mødet.

Udtalelsen kom, efter at Trump mødtes med den kinesiske præsident, Xi Jinping, sideløbende med G20-topmødet natten til lørdag dansk tid.

Mødet mellem de to ledere var "fremragende og så godt, som det kunne være", tilføjede Trump umiddelbart efter mødet.

- Vi er tilbage på sporet, og vi vil se, hvad der sker, sagde den amerikanske præsident.

Trump fortæller at han og Xi Jinping også rundede situationen vedrørende den kinesiske telegigant Huawei.

USA førte i maj Huawei på en sortliste, der betyder, at amerikanske selskaber, der vil sælge dele til Huawei , skal søge om tilladelse hos USA's handelsministerium.

Præsidenten tilføjede efter mødet med den kinesiske leder, at han vil lade amerikanske selskaber sælge komponenter til telegiganten, skriver Reuters.

Under topmødet har Trump også sagt, at USA er åben for en potentiel "historisk" handelsaftale med Kina.

G20-topmødet finder sted to gange årligt, og her mødes repræsentanter for verdens vigtigste industrilande.

Ifølge Xi Jinping var det nødvendigt at få talt om konfrontationen mellem de to magter, sagde han efter mødet.

- Over de seneste mange år er der sket meget i forholdet mellem USA og Kina. Men én ting er sikkert: Kina og USA nyder begge godt af et samarbejde og taber begge i en konfrontation, lød det.

Udviklingen giver ifølge Reuters en åbning for, at verdens to største økonomier kan løse den handelskonflikt, der har stået på i næsten et år.

I den periode har de store nationer kastet millionstore toldsatser efter hinandens eksportvarer og forstyrret det globale handelsrum.

Inden mødet truede den amerikanske præsident med at forlænge eksisterende toldsatser, så de omfattede al import fra Kina til USA, såfremt mødet ikke kastede noget konstruktivt af sig.

Handelsstriden har allerede kostet virksomheder i begge lande flere milliarder kroner og har rokket ved det globale handelsmarked.

FINANS BRIEFING MORGEN
De vigtigste nyheder fra erhvervslivet, udvalgt af FINANS' redaktører. Direkte i din indbakke.
BRANCHENYT
Læs også