Politik

Christopher Waller og Judy Shelton er Trumps bud på nye Fed-chefer

Trump rasede mod den amerikanske centralbank, efter at banken hævede rentesatserne sidste år, og han håber nu at de to nye kandidater vil sænke rentesatserne. Foto: AP Photo/Carolyn Kaster

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har planer om at nominere de to økonomer Christopher Waller og Judy Shelton til styrelsesrådet i Federal Reserve (Fed), efter to af hans oprindelige valg blev trukket tilbage tidligere i år.

Det skriver The Wall Street Journal.

Donald Trump offentliggjorde tirsdag nomineringerne på Twitter. Tidligere havde han to andre kandidater i kikkerten, men de blev droppet, da republikanske senatorer var forbeholdende på grund af deres baggrund, politiske synspunkt og kvalifikationer.

Trump rasede mod den amerikanske centralbank, efter at banken hævede rentesatserne sidste år. De nye nominerede kandidater er i den forbindelse et af Trumps forsøg på at få centralbanken til at sænke rentesatserne.

Ifølge Trump vil den amerikanske økonomi nemlig skyde afsted som en raket, hvis rentesatserne bliver sænket. Fed-embedsmænd har indikeret, at de overvejer at sænke satserne, hvis den økonomiske udsigt forværres.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarebranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også