Politik

Lagarde bliver ene høne i Den Europæiske Centralbank - mændene sidder tungt på topposterne i Eurozonen

Den Europæiske Centralbank er domineret af mænd, men det skal der laves om på, mener bankens ledelse.

Den 63-årige Christine Legarde bliver den første kvindelige chef for Den Europæiske Centralbank. Foto: Haraz N. Ghanbari/AP

Den franske politiker Christine Legarde bliver som nyudnævnt chef for Den Europæiske Centralbank (ECB), den første kvinde nogensinde til at bestride det job.

Når hun tiltræder, bliver hun desuden en del af den forsvindende lille del af EBC's ledelse, der består af kvinder, idet hovedparten af topposterne i EU-institutionen er besat af mænd.

Således er samtlige af de centralbankchefer, der repræsenterer de 19 medlemslandende, mænd - og det vil banken have gjort op med.

Det skriver mediet Bloomberg.com.

I 2013 fremlagde EBC en målsætning om, at andelen af kvinder i institutionens øverste ledelse skulle øges til minimum 28 procent inden slutningen af 2019. I et notat blev det beskrevet, at det bl.a. skulle ske ved at indføre mentorordninger, interviewtræning og bedre barselsforhold.

Men både bankens Styrelsesråd og den overordnede bestyrelse er stadig stærkt domineret af mænd. Kun to ud af de i alt 25 medlemmer er kvinder.

Christine Legarde er stor fortaler for flere kvinder på internationale topposter og har ved flere lejligheder fortalt om, hvordan hun som ung nyuddannet advokat blev nægtet et job, fordi hun var kvinde. Hun har ofte kritiseret manglen på kvinder i især den finansielle sektor.

»Hvis banker og den finansielle sektor øgede andelen af kvinder i de øverste ledelser, så ville banksektoren også blive mere stabil,« skrev hun i marts i en rapport for IMF.

Christine Legarde kommer fra jobbet som direktør for Den Internationale Valutafond (IMF), og har tidligere været både finansminister, landbrugsminister og handelsminister i regeringer under Frankrings tidligere borgerlige præsident, Nicolas Sarkozy.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarerbranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også