Politik

Regeringen vil lokke arbejdsgiverne ombord i pensionsaftale

Mere udenlandsk arbejdskraft og flere medarbejdere over pensionsalderen skal få arbejdsgiverne med i en aftale om tidlig folkepension til nedslidte. DA er fortsat afvisende for tidligere tilbagetrækning.

Regeringen vil lokke DA's adm. direktør Jacob Holbraad til at sige god for tidligere tilbagetrækning, hvis arbejdsgiverne får noget igen på eksempelvis udenlands arbejdskraft. Holbraad er dog fortsat skeptisk. 
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Lettere adgang for udlændinge og flere økonomiske gulerødder til ældre for at blive på arbejdsmarkedet.

Sådan lyder regeringens forsøg på at lokke arbejdsgiverne med i en aftale om en ny rettighed til tidlig folkepension.

»Jeg kan både se og høre perspektiverne i at inddrage flere emner. Vi har velkendte bekymringer, når det kommer til arbejdsgivernes ønsker om udenlandsk arbejdskraft, men jeg vil hverken afvise eller love noget,« siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.

Han næver samtidig bedre vilkår for seniorer, der ønsker at forsætte på arbejdsmarkedet, som et andet forhandlingstema, der kunne indfri arbejdsgivernes ønsker om større arbejdsudbud.

Arbejdsgiverne har på intet tidspunkt lagt skjul på, at de intet formål ser med at give grupper af danskere ret til at gå på folkepension før den officielle folkepensionsalder.

Alligevel forsøger regeringen med statsminister Mette Frederiksen i spidsen at få arbejdsgiverne og fagbevægelsen med på en aftale om netop det.

En ny rettighed til tidlig folkepension for nedslidte og folk med mange år på arbejdsmarkedet var et af de helt store løfter i valgkampen fra Socialdemokratiet. Og Mette Frederiksen har gjort en dyd ud af at sætte en sådan ny rettighed øverst på regeringens dagsorden.

Torsdag havde hun derfor sammen med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard et første møde med arbejdsgiverne og fagbevægelsen om, hvordan en ny ret til tidlig folkepension kan skrues sammen. Og med til mødet havde regeringen et tilbud om at udvide temaerne i et håb om, at arbejdsgiverne vil en sætte pris, der kan få dem med i en aftale om tidlig folkepension.

Også fagbevægelsen håber på, at arbejdsgiverne er til at lokke.

»Jeg tænker, at arbejdsgiverne går hjem og vurderer på, hvad de kan se sig selv i,« siger Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Formand for Dansk Arbejdsgiverforening, Jacob Holbraad, vil ikke forholde sig til, hvad arbejdsgiverne kan gå med til, så længe der ikke er nogle udspil eller forslag på bordet. Og det skal komme fra regeringen selv, lyder det.

»Vi er slet ikke dér, hvor vi taler om en forhandling. Regeringen har en ambition om en ret til tidligere tilbagetrækning, og det er ikke ønske, jeg deler. Jeg kommer gerne og hører, hvad regeringen gør sig af konkrete overvejelser, da vi er meget bekymrede over, hvad det kan føre til,« siger han.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarerbranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også