Politik
0

USA's regering får hård kritik for »klam og faktuel forkert« omskrivning af berømt digt

Ken Cuccinelli, som er fungerende direktør for USA's immigrationsmyndigheder, har gjort sig bemærket.

Acting Director of the US Citizenship and Immigration Services Ken Cuccinelli speaks during a briefing at the White House August 12, 2019, in Washington, DC. - The administration of US President Donald Trump announced Monday new rules that aim to deny permanent residency and citizenship benefits to migrants who receive food stamps, Medicaid and other public welfare. Announcing a new definition of the longstanding "public charge" law, the White House said migrants will be blocked from entering the country if they are likely to need public assistance, and those already here will not be able to obtain green cards or US citizenship. (Photo by Brendan Smialowski / AFP)
USA

Først skabte chefen for USA's statsborgerskabs- og immigrationsmyndigheder, Ken Cuccinelli, røre ved at sige, at Emma Lazarus' berømte ord »giv mig dine trætte, dine fattige, dine sammenstimlede masser, som længes efter at ånde frit«, som står under Frihedsgudinden i New York burde revideres.

Det burde således også fremgå, at immigranter til USA skulle kunne klare sig selv og ikke afhænge af sociale ydelser, lød det mandag fra Ken Cuccinelli.

»Giv mig dine trætte og dine fattige, som kan stå på egne ben, og som ikke vil blive en belastning for samfundet,« lød det fra Cuccinelli.

En udtalelse, der for hans politiske modstandere var slem nok. Og mandag aften gjorde immigrationschefen det ikke bedre, da han uddybede sin holdning i et interview med CNN.

»Det refererer selvfølgelig til folk, der kommer fra Europa,« sagde han i interviewet.

Dén kommentar trækker nu endnu mere kritik fra primært kritikere af Trump-regeringen, som Ken Cuccinelli er en del af.

Mara Gay, som er ledende redaktionel medarbejder på avisen New York Times, kalder i et tweet Cuccinellis udtalelse for »ikke bare klam, men også faktuel forkert«, idet der i digtet bl.a. ordret står, at faklen »gløder sin velkomst verden rundt«.

Den demokratiske præsidentkandidat Beto O'Rourke har tweetet, at Trump-regeringen »endelig har indrømmet, hvad vi hele tiden har vidst: Den tror, at Frihedsgudinden kun er til for hvide mennesker«.

»Det er virkelig vildt, at en efterkommer af irske og italienske immigranter så hånligt angriber den tradition for indvandring, der har gjort Amerika mægtig,« skriver David Axelrod, der er leder af University of Chicago Institute of Politics og politisk kommentator på CNN, på Twitter.

Trump-regeringen offentliggjorde mandag en række nye regler, som betyder, at USA fremover vil nægte immigranter, der modtager offentlige ydelser som statsfinansieret sygesikring og madkuponer permanent opholdstilladelse og statsborgerskab.

Ken Cuccinelli fortalte mandag til NPR, at de nye regler kommer på baggrund af »præsident Trump, der holder sine løfter«.

BRANCHENYT
Læs også