Politik
0

Hvem taler om løsrivelse, når det egentlig går meget godt

Selv tilhængere af et selvstændigt Færøerne erkender, at det ikke er den dagsorden, som optager vælgerne før valget den 31. august. Kampen står om den turisme, som er ved at blæse færingerne omkuld.

Sonja Dalsgaard Nolsøe og hendes datter Fia går gennem regnen over til deres gård, der ligger i det yderste af Saksun. Den lille kirke i Saksun er et af de mest besøgte steder på Færøerne. Omkring 100.000 turister kommer hvert år ud til den lille by der ud over kirken består at ni personer i fire huse. Færøerne går til valg til Lagtinget den 31. August 2019.

På foto ses: Hjartvard Kjærbæk (tv) og Dia Á Lava (th) Færøerne går til valg til Lagtinget den 31. August 2019.

Saksun, den lille kirke i Saksun er et af de mest besøgte steder på Færøerne. Omkring 100.000 turister kommer hvert år ud til den lille by der ud over kirken består at ni personer i fire huse.

På foto ses: Sonja Dalsgaard Nolsøe og hendes datter Fia. Færøerne går til valg til Lagtinget den 31. August 2019.

På foto ses: 

Klaksvík er den næststørste by på Færøerne; den er Norðoyars hovedby og det vigtigste center for fiskeindustrien på Færøerne. 

På foto ses: Heri Vang er skipper på faderens fiskekutter. Færøerne går til valg til Lagtinget den 31. August 2019.

På foto ses. Forfatter og sangskriver Steintór Rasmussen. Færøerne går til valg til Lagtinget den 31. August 2019.

På foto ses. Klaksvík er den næststørste by på Færøerne; den er Norðoyars hovedby og det vigtigste center for fiskeindustrien på Færøerne. 
På havnen er der stor aktivitet omkring fiskeriet. 
Drengene Rúni Polsen (tv), Jóhan Páll Levison (center) og Ari Niclassen (th). Har fundet et kar med krabber og fisk som de fanger for sjov. Færøerne går til valg til Lagtinget den 31. August 2019.

Saksun, den lille kirke i Saksun er et af de mest besøgte steder på Færøerne. Omkring 100.000 turister kommer hvert år ud til den lille by der ud over kirken består at ni personer i fire huse.

På foto ses: Ved den lille kirke har Sonja Dalsgaard Nolsøe og hendes mand, der ejer jorden sat skilte op for at holde turisterne væk fra deres grund. Skiltene i sig selv var ikke nok, men da de satte pigtråd op var det somom budskabet blev hørt. 

Worawit Surichay fra Taiwan holder sig efter forskrifterne og bliver på den rigtige side af hegnet. Færøerne går til valg til Lagtinget den 31. August 2019.

Saksun, den lille kirke i Saksun er et af de mest besøgte steder på Færøerne. Omkring 100.000 turister kommer hvert år ud til den lille by der ud over kirken består at ni personer i fire huse.

På foto ses: Sonja Dalsgaard Nolsøe og hendes datter Fia.

Fra sit vindue kan Sonja Dalsgaard Nolsøe se ned på Færøernes nok meste omtalte låge.

To bip med kreditkortet skal der til, før den magiske port låses op og lader den besøgende fortsætte vandringen ned mod stranden i Saksun. Det koster 75 kroner, og det er på ingen måde urimeligt, mener bondemanden Andre Kruse, som har installeret låge og pengeautomat.

»Hvorfor skal andre tjene penge på at gå på min ejendom. Det kunne jeg ikke stå model til,« siger han.

Sonja Dalsgaard Nolsøe fortæller, at hvis det havde været muligt for hende og ægtefællen, som med deres 700 får er Færøernes største fåreavlere, så ville de have gjort det samme. De ni beboere i det lille færøske samfund er ganske enkelt trætte af at blive markedsført i hele verden. Nu har deres kamp ramt den færøske valgkamp med en storm, der har slået selv talen om selvstændighed omkuld.

Andre Kruses anordning fylder dagsordenen før lagtingsvalget den 31. august. Den er blevet symbol på en debat, som optager færingerne: turismen og både de muligheder og de begrænsninger, som det giver for en lille nation.

Statister i en kulisse

Tidligere kunne spørgsmålet om løsrivelse fra Danmark afgøre, hvem Andre Kruse stemte på. Nu afhænger hans stemme af, hvordan de færøske politikere vil regulere turismen.

»Det er ikke i orden at drive turisme på min ejendom,« fastslår han.

Ikke at fremmede ikke er velkomne. Tvært imod; færingerne har altid modtaget den rejsende med åbent sind og udbredte arme som i 1987, da Annefi og Jakop Hansen redte op i gæsteværelset til en tilfældig rejsende, som for en stund nød roen i Saksun ved vandfaldet, udsigten til de høje fjelde og de nyklippede fårs uld, som hang til tørre i vinden.

Men de tider er forbi, mener Andre Kruse, mens udviklingschefen i Visit Faroe Islands, Johan Pauli Helgason, omvendt over for avisen Sosialurin hævder, at de mange forbudsskilte og bompenge får turister til at holde sig væk.

I Viderejde koster det 200 kroner at gå op på fjeldet. Et opslag opfordrer venligt, men bestemt vandreren til at lægge pengene i postkassen.

Niels Malmros brugte Saksun som kulisse i storfilmen ”Barbara”. Sonja Dalsgaard Nolsøes mand var med i filmen som et færøsk barn, og Malmros kommer af og til stadig forbi Saksun, tager i døren i stuen ind til alkoverne for at genhøre den knirken, som er med i filmen, fortæller Sonja Dalsgaard Nolsøe.

Nu har beboerne i Saksun fået nok af at blive betragtet som statister i en kulisse, som er markedsført fra Torshavn uden at tage beboerne med på råd.

»Den afsides liggende bygd er et must see, et naturligt amfiteater omkring en lagune,« står der i de brochurer, som ligger på hotellerne i Torshavn.

Færøerne set fra et fårs vinkel

I 2017 satte lufthavnen i Vagar rekord med 336.858 passagerer, fremgår det af Rigsombudsmandens beretning. Færøske medier beretter, at 2019 tegner til endnu et rekordår. Visit Faroe Island satte i 2012 det mål, at turismen skal fordobles frem mod 2020, når den skal opnå en samlet omsætning på 1 mia. kr.

2017 satte rekord med 175.000 overnatninger, og så er alle ikke engang talt med. Mange færinger udbyder overnatning på Airbnb. På to år er udbyderne gået fra stort set ingen til at komme op på over 300.

Stigningen skyldes ikke mindst kreativ markedsføring som idéen med at udstyre får med et kamera og lade folk se Færøerne fra et fårs perspektiv. Fire milliarder klikkede på de brægende dyr.

Se Færøerne fra et fårs synsvinkel her:

»Jeg kan godt se, at vi kan bruge turismen til noget godt i forhold til økonomien, men Færøerne skal sælges som noget eksklusivt. Nu oplever vi bare, at folk kommer hertil, tager deres kamera frem, fotograferer os og forsvinder igen,« siger Sonja Dalsgaard Nolsøe, som selv yder sit bidrag ved at lave kaffe, som kan købes for 25 kroner pr. kop. Forretningen løber lige rundt, »men så har jeg da gjort, hvad vi er blevet bedt om, nemlig at gøre noget for turisterne«, siger hun.

Selvstændighed fylder ikke meget. Det skal jeg indrømme. Jeg ved ikke hvorfor.

Magni Arge, tidligere færøsk folketingsmedlem

Den 30-årige mor til to børn erindrer, at hun havde mere fred, da hun boede på Gammel Kongevej i København end nu på gården i Saksun. Der midt i storbyen kunne hun trække sig om bag en lukket dør. I Saksun har hun oplevet at blive filmet af en drone, som hang lige uden for vinduet. Og egentlig var hun vendt hjem til Færøerne for at finde fred og ro og for at gøre sin bachelor i historie og arkæologi færdig. Med studier, gård og to børn er der ikke meget tid til også at gå ind i turisterhvervet, konstaterer hun.

Færinger vender hjem

Oliver Joensen, som var turistchef i Færøernes næststørste by, Klaksvik, i 1980’erne har også svært ved at følge med udviklingen:

»Vi har for mange turister og for lidt styr på det. Vi har brugt masser af energi på at informere i verden, men ikke sørget for, at det også sker lokalt,« siger han og tør kun gisne om, hvad der vil ske, hvis et krydstogtskib forulykker: Hvor skal en lille by som Klaksvik med godt 5.000 indbyggere kunne indlogere 3.000-4.000 passagerer?

Valg på Færøerne

Færingerne går til valg den 31. august.

Ifølge en meningsmåling lægges der op til et regeringsskifte, således at socialdemokraterne, som står i spidsen for den nuværende koalitionsregering, taber magten, mens det konservative Folkeflokken spås som valgets vinder.

Også Republikanerne, som er med i koalitionen, står til en tilbagegang, mens det tredje parti, Framsøkn, står til en mindre fremgang.

Kilde: Ritzau



Med flytningen fra Danmark til Saksun bidrager Sonja Dalsgaard Nolsøe til en anden statistik: befolkningsantallet på Færøerne vokser. Det skyldes dels importeret arbejdskraft og dels, at mange færinger, som havde forladt øerne, da krisen satte ind, nu vender hjem. Hvert år siden 2009 er der blevet færre folk på Færøerne, men i 2013 vendte udviklingen. I 2017 blev der født 656 babyer på Færøerne, 447 mennesker døde, og Færøerne kunne notere et fødselsoverskud på 209. Nettoindvandringen var på 466 personer: 1.159 flyttede ud, mens 1.625 flyttede til Færøerne. Den 1. april 2017 var befolkningsantallet for første gang nogen sinde over 50.000, og det bliver ved med at stige.

Sonja Dalsgaard Nolsøe bemærker, at flere unge finder hjem, fordi de også i stigende grad kan finde et fællesskab med ligesindede, men befolkningstilvæksten giver også udfordringer. Manglen på boliger fylder også en del i valgkampen, hvorimod det emne, som på forhånd var spået til at være højdespringer: spørgsmålet om forfatning og selvstændighed, ikke i nævneværdig grad ser ud til at mobilisere vælgere.

Selvstændighed fylder ikke meget

Magni Arge, som sad i Folketinget i forrige periode, men ikke blev genvalgt på et af de nordatlantiske mandater, erkender, at tanken om selvstændighed ikke har samme gennemslagskraft som tidligere. 950 personlige stemmer fik Arge, som var opstillet for Republikanerne, der også sidder i regeringen på Færøerne, men som ifølge de seneste meningsmålinger ser ud til at tabe magten. Ved folketingsvalget i 2015 fik Republikanerne flest stemmer, men ved valget den 5. juni 2019, dykkede det ned på en fjerdeplads.

Som mange andre på Færøerne funderer Magni Arge over det mærkværdige i, at når det går økonomisk godt for Færøerne, så stilner kravet om selvstændighed.

Færøerne

onlfaeroeerne635-02.png

Færøerne består af 18 øer, de 17 er beboede.

Indbyggere: 50.498. 21.127 bor i hovedstaden Torshavn, 5.117 i Klaksvik.

Færøsk er hovedsprog, men dansk skal læres godt og omhyggeligt.

Den færøske hjemmestyreordning blev etableret den 23. marts 1948.

Hjemmestyreloven blev udvidet i 2005, så hjemmestyret kan overtage samtlige sagsområder bortset fra statsforfatning, statsborgerskab, højesteret, udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik samt valuta- og pengepolitik.

Kilde: Rigsombudsmanden på Færøerne, beretning 2018.

»Selvstændighed fylder ikke meget. Det skal jeg indrømme. Jeg ved ikke, hvorfor, og hvis jeg vidste det, så gjorde jeg noget ved det. Jeg tror, at det har en sammenhæng med, at vi har højkonjunktur, velfærden er høj, og de ting, som tidligere var kontroversielle, er blevet færøske anliggender,« siger han og tilføjer, at Færøerne jo ikke bliver en selvstændig nation af at overtage de områder, som hjemmestyreloven giver mulighed for.

»Se på Trump. Han ved jo godt, hvor han skal henvende sig, når han vil købe Grønland,« siger han og efterlyser nye stemmer, som vil kaste sig ud i den forfatningsdiskussion, som blev skudt til hjørne, da den planlagte afstemning om en forfatning blev aflyst.

Den slags optager ikke den pensionerede skoleinspektør Alex Solstein, som snart fylder 89 år.

Han kender detaljerne i Færøernes historie, viser rundt i Klaksviks kirke og er ikke i tvivl om, at når der står ”fædrelandet” på kirkens inskriptionstavler, så gælder det også Danmark.

»Politik interesserer mig ikke. Jeg har altid vidst, at jeg var færing, og det generer mig slet ikke også at være dansk statsborger,« lyder det med en diktion, som minder om 1950’ernes danske film.

»Poul Reichard-dansk,« kalder han det selv.

Steintór Rasmussen forfatteren til hittet ”Føroyar”, der er det nærmeste, som Færøerne kommer en moderne nationalsang, har ikke opgivet tanken om en selvstændig nation.

»Min helt generelle holdning er, at folk, der er selvstændige, får udrettet mere end folk, der skal lave noget for andre. Jeg har haft glæde af at tænke selvstændigt, og jeg har stillet mig selv spørgsmålet: Hvad nu, hvis Danmark ikke vil have os? Man skal være forberedt på at klare sig selv,« siger han og tilføjer: »Hvorfor skulle et velfungerende samfund som Færøerne ikke kunne klare det?«

For 59-årige Steintór Rasmussen betyder selvstændighed ikke isolation eller væren sig selv nok, og han erindrer, hvordan tanken om selvstændighed fik næring i de år, da krisen kradsede på Færøerne, og nogle danskere begyndte at omtale færinger som nasserøve:

»Når man hører nogen sige, nå, der går du, som skylder en mia., så gør det noget ved vores stolthed,« konstaterer han og efterlyser, at Danmark i det mindste tager rigsfællesskabet mere alvorligt og inddrager færingerne på centrale poster.

»Der er mange fornuftige færinger, som kunne indtage centrale stillinger. En arktisk ambassadør ville være oplagt,« siger han.

Fra sit vindue kan han se ned på havnen og de fiskekuttere, som udgør valgkampens andet store emne, efter at den siddende regering på et hængende hår gennemførte en fiskerireform, som gør op med kvotekonger og erhvervede rettigheder på fisk. Grundtanken er, at naturens ressourcer er et fælles gode og skal fordeles. Det betyder, at Færøernes storfiskere har måttet afgive kvoter. Fortalerne for reformen mener, at den sikrer en mere ligelig fordeling; modstanderne holder på, at den færøske fiskeflåde ikke er konkurrencedygtig, og at reformen i sidste ende vil koste arbejdspladser.

Heri Vangs far var en af dem, som modstod tilbuddet om at gøre en millionhandel på sine fiskekvoter, da islændinge bød sig selv. Han beholdt sin kvote, og i dag er sønnen skipper på Nordsøki, som er bygget i Holbæk i 1942 og angiveligt et af de ældste fungerende kuttere i rigsfællesskabet. Langs rælingen hænger flere pilke, og Heri Vang bedyrer, at familiens lille kutter på ingen måde er i konkurrence med de store trawlere, som ligger på den modsatte kaj i Klaksvik Havn. Han efterlyser at få lov til at fiske flere dage, men lægger da heller ikke skjul på, at så ringe er fiskeriet heller ikke.

»Jeg ville aldrig være gået ind i det, hvis der ikke var en fremtid,« siger han.

Vil du have vores bedste Indblik-artikler direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de fem nyeste artikler fra Jyllands-Postens Indblik-sektion hver dag kl. 16 - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse.

BRANCHENYT
Læs også