Politik

Regeringen vil styrke forsvaret i Arktis

Forsvarsminister Trine Bramsen udpeger Arktis som en af Danmarks største sikkerhedspolitiske udfordringer.

Forsvarsminister Trine Bramsen varsler en styrket indsats i Arktis umiddelbart inden Donald Trumps planlagte besøg i Danmark. Foto: Stine Bidstrup

Mens USA’s præsident, Donald Trump, vækker opsigt med sine meldinger om at ville købe Grønland, varsler forsvarsminister Trine Bramsen, at det danske forsvars tilstedeværelse i Arktis skal styrkes i de kommende år.

Hun udpeger Arktis som en af de fem største sikkerhedspolitiske udfordringer for Danmark på linje med truslen fra terror, cyberangreb, ukontrollerede migrantstrømme og et aggressivt Rusland.

»I takt med at isen smelter på grund af klimaforandringerne, sker der store forandringer, og der skabes nye trusselsbilleder mod nord, forsvarets tilstedeværelse i Arktis bliver i de kommende år styrket som en reaktion på denne udvikling for at sikre stabilitet og sikkerhed,« siger Trine Bramsen.

Hun understreger, at øgede militære investeringer i Arktis bl.a. skal fastholde området som et lavspændingsområde på et tidspunkt, hvor øgede spændinger mellem stormagterne og ikke mindst en russisk oprustning vækker voksende bekymring i Danmark.

Arktis er en af mine fem absolutte hovedprioriteter og en af de største udfordringer for Danmark.

Trine Bramsen, forsvarsminister

Ekstra midler

Trine Bramsen vil endnu ikke udpege konkrete tiltag. Det skal først drøftes i forsvarsforligskredsen. Men ifølge ministeren kunne det være en mulighed at anvende en del af de ekstra 1,5 mia. kr., som i januar blev tilført forsvarsbudgettet.

»Det er afgørende, at forsvaret er med til at sikre tryghed og sikkerhed i hele Rigsfællesskabet. Arktis er en af mine fem absolutte hovedprioriteter og en af de største udfordringer for Danmark,« siger hun.

Forsvarsministeren vil samtidig tage initiativ til en tættere og mere regelmæssig dialog med Selvstyret i Grønland og Landsstyret på Færøerne om forsvarspolitiske spørgsmål, ligesom forsvarets styrkede indsats skal ske i tæt samarbejde med Grønland og Færøerne.

»Vi kommer til at øge fokus i Arktis. Men hvordan forsvarets øgede tilstedeværelse konkret skal udmøntes, bliver først fastlagt senere sammen med forligskredsen,« siger Trine Bramsen.

Ministerens mission

Forsvarsminister Trine Bramsen har udpeget fem vigtige opgaver og fokusområder for det danske forsvar:

Et styrket dansk cyberforsvar, så det danske samfund kan modstå cyberangreb.

En øget indsats og tilstedeværelse i Arktis og et tættere samarbejde i Rigsfællesskabet om forsvarspolitikken.

Klimaforandringerne skaber nye trusler. Men forsvaret, der har mange køretøjer, fly, skibe og bygninger, skal også selv bidrage til regeringens grønne omstilling.

At fastholde og rekruttere medarbejdere til forsvaret, der med 20.000 ansatte er en af Danmarks største arbejdspladser.

En endnu bedre indsats for de danske veteraner. En evaluering af indsatsen bliver fremrykket.

Meldingen om Arktis kommer, blot få uger før USA’s præsident, Donald Trump, efter alt at dømme besøger Danmark, hvor både Grønland og Arktis står højt på dagsordenen.

USA er i færd med at oprette en permanent repræsentation i Grønland. Samtidig har Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) advaret om, at bl.a. den russiske militære opbygning i Arktis medfører øget risiko for spændinger.

Trine Bramsen ønsker ikke at kommentere Trumps meldinger om, at han er interesseret i Grønland. Den diskussion »ligger i Statsministeriet«, siger hun.

Øget overvågning

Ifølge lektor på Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen er Danmark efter meldingerne fra Trump under »massivt pres for at bruge flere penge i Arktis«, og han kalder det oplagt at investere i f.eks. øget overvågning og radarer, så Danmark kan følge med i, hvad der foregår i det danske suverænitetsområde.

»Der er ingen tvivl om, at Danmark kommer under pres nu både fra USA til selv at investere mere deroppe i infrastruktur, radarer og andre ting, men også fra grønlænderne, der vil sige, at hvis de ikke kan få det fra Danmark, kan de løsrive sig og få det af USA,« siger Peter Viggo Jakobsen.

Samme toner kommer fra militæranalytiker Anders Puck Nielsen fra Forsvarsakademiet, der siger, at regeringen nu må erkende, at Arktis ikke længere er det lavspændingsområde, som Danmark i årevis har satset på, og at der skal bruges flere ressourcer.

»Det kunne for eksempel være overvågning med satellitter, øget flyovervågning, flere krigsskibe deroppe, ligesom man kan bruge en kommende sonarkapacitet til at holde øje med russisk ubådsaktivitet,« siger Anders Puck Nielsen.

Formanden for Folketingets udenrigspolitiske nævn, Martin Lidegaard (R), der længe har presset på for øgede investeringer i Arktis, hilser forsvarsministerens planer velkommen. Han mener, at det er oplagt at tage penge fra de ekstra forsvarsmidler på 1,5 mia. kr., der blev aftalt mellem forligspartierne i januar.

»Det vil være helt oplagt at styrke overvågningen deroppe. Det kan både bruges i det civile og redningsindsatser, men også til at holde øje med aktiviteten deroppe. Det er samtidig afgørende at diskutere med grønlænderne, hvor de ser det største behov,« siger Martin Lidegaard.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også