Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Boris Johnson & co. led stort nederlag i Underhuset

328 mod 301 har besluttet at overtage styringen af parlamentet. Onsdag venter endnu en dramatisk dag. Boris Johnson truet med et valg.

Brexit - britisk farvel til EU
John Bercow, speaker i parlamentet, tillod en hastedebat, der onsdag kan føre til en hastelovgivning, der sikrer, at man ikke ryger ud af EU uden en aftale. Eller at brexitdatoen udskydes til januar. Foto: Reuters.

Det britiske parlament har efter en dramatisk dag i London - for en dag - overtaget styringen af Underhuset fra premierminister Boris Johnsons regering, og det forventes nu, at et flertal onsdag med en hastelovgivning vil beslutte, at Storbritannien ikke kan forlade EU uden en aftale.

Desuden skal Boris Johnson bede EU om en udsættelse af brexitdatoen, som i øjeblikket er den 31. oktober, hvis ikke der er vedtaget eller indgået en aftale den 19. oktober. En ny dato skal så være den 31. januar 2020.

Efter en tre timer lang og til tider følelsesladet debat sent tirsdag aften, var det med et flertal på 328 mod 301, der fik vedtaget, at parlamentet kan gennemføre hastelovgivningen. En lovgivning skal dog først også igennem det britiske overhus.

Boris Johnson reagerede prompte på afstemningen, og gentog at han egentlig ikke vil have et valg, men at vil han forsøge at få udskrevet, hvis parlamentet onsdag vedtager en udsættelse af brexitdatoen.

»Så må vi se, hvem der skal til topmøde i EU den 17. oktober. Hvis det bliver Jeremy Corbyn, så bliver det som EU vil have det. Hvis det bliver mig, så får jeg en aftale,« lød det fra Boris Johnson.

Mens Jeremy Corbyn sagde, at Labour ikke vil have et valg, før man er sikre på, at loven om at undgå et no-deal-brexit er blevet vedtaget.

Det nuværende parlament, der har siddet siden 2017, har ikke kunnet blive enige om, hvordan og under hvilke vilkår briterne skal forlade EU, sådan som det blev besluttet ved en folkeafstemning i 2016, og det har tre gange afvist den aftale med EU, som tidligere premierminister Theresa May fik forhandlet hjem med Bruxelles sidste år.

Lederen af parlamentet, Jacob Rees-Mogg, der er konservativ og en del af Boris Johnsons inderkreds, stillede flere gange spørgsmålstegn ved, om debatten og afstemningen overholdt den britiske forfatning, hvilket blev pure afvist af speaker John Bercow. Det provokerede i øvrigt en del medlemmer, at Jacob Rees-Mogg under debatten nærmest lå ned på de grønne bænke i Underhuset.

Boris Johnson er i første omgang nødt til at få to ud af tre stemmer i parlamentet, der skal godkende, at han kan udskrive valg i utide. Det forventes, at en sådan afstemning vil blive gennemført senest på mandag. Premierministerens kontor har oplyst, at et parlamentsvalg i givet fald vil finde sted den 14. oktober.

I aftes sagde 17 Labourmedlemmer, at de vil foreslå, at der igen skal stemmes om Theresa Mays aftale med EU.

BRANCHENYT
Læs også