Politik

Regeringen forpasser den første mulighed for et udlændingeloft

S gik til valg på et loft over antallet af ikkevestlige udlændinge. Det skulle aftales med kommunerne. Alligevel indgår loftet ikke i aktuelle forhandlinger.

Finansminister Nicolai Wammen (th.) forhandler lige nu med kommunerne om næste års økonomi. Ifølge S-udspil fremlagt før valget var det her, at der skulle drøftes et loft over antallet af ikkevestlige indvandrere. Men det bliver ikke i denne omgang, oplyser udlændingeminister Mattias Tesfaye (tv.) Foto: Jens Dresling

Regeringen forbigår første mulighed for at sætte et loft over, hvor mange ikkevestlige udlændinge Danmark kan tage imod.

I februar 2018 fremlagde Socialdemokratiet et stort udspil, hvor et centralt tiltag var netop sådan et loft. Det skulle »fastlægges på baggrund af forhandlinger mellem regeringen og kommunerne i forbindelse med de årlige økonomiaftaler«, skrev partiet.

På et pressemøde fastslog S-formand Mette Frederiksen, at målet var at »nedbringe antallet med ikkevestlig baggrund«.

»Folketinget, landets kommuner og den siddende regering skal forpligte sig til at melde ud til danskere en gang om året, hvor mange vi effektfuldt kan integrere,« sagde hun i 2018.

Men det kommer altså ikke til at ske i denne omgang, for selv om regeringen står midt i økonomiforhandlinger med kommunerne, er loftet ikke på bordet, oplyser udlændingeminister Mattias Tesfaye.

»Vi tager alting i den rækkefølge, vi synes er fornuftig. Og lige nu prøver vi at koncentrere os om det, vi synes er de aktuelle udfordringer. Vi kommer ikke bare til at rulle ud med al vores politik fra dag et,« siger han.

Tesfaye understreger, at »det er fortsat vores ambition at indføre et loft for indvandring fra ikkevestlige lande«.

»Men det er endnu for tidligt at sige hvornår,« siger han.

Sådan virker loftet

Socialdemokratiet foreslog før valget, at Folketinget fastsætter et loft for, hvor mange nye ikkevestlige udlændinge Danmark hvert år kan tage imod.

Det omfatter både flygtninge og familiesammenføringer fra ikkevestlige lande.

Loftet fastlægges på baggrund af forhandlinger mellem regeringen og kommunerne i forbindelse med de årlige økonomiaftaler.

Hensigten med loftet er, at der ikke kommer flere hertil, end kommunerne evner at integrere. Loftet vil derfor i praksis skulle fastlægges i samarbejde med kommunerne, der har ansvaret for at finde boliger, læger, skolepladser, danskundervisning mv.

For at loftet kan blive en realitet, vil Socialdemokratiet oprette et modtagecenter uden for Europa. Indtil det er på plads, vil loftet alene kunne fungere som en rettesnor, hvor Folketinget forpligter sig på at gennemføre tiltag, der kan begrænse tilstrømningen til Danmark, hvis loftet overskrides.

Kilde: Socialdemokratiets udlændingeudspil, februar 2018

Venstre kalder det bekymrende, at regeringen udskyder loftet.

»Regeringen vil lempe så mange steder, at vi risikerer, at antallet, der kommer til Danmark, vil stige markant. Derfor undrer det mig, at man ikke sætter en mekanisme i gang, der kan modvirke det,« siger udlændingeordfører Mads Fuglede (V).

Loftet vil ifølge S-udspillet være vejledende i første omgang, dvs. at det godt kan overskrides. I det tilfælde skal der gennemføres tiltag, der begrænser tilstrømningen til Danmark. Mattias Tesfaye afviser at svare på, hvor loftet bør ligge. Planen er, at det skal omfatte både flygtninge og familiesammenførte.

Det er meningsløst, mener De Radikale.

»Der er en verden til forskel på at få 1.000 flygtninge hertil fra Somalia eller 1.000 ægtefæller fra Rusland, Thailand eller Brasilien, men det hele tæller som ikkevestlig indvandring. Derfor giver sådan et loft ikke rigtig mening,« siger udlændingeordfører Andreas Steenberg (R).

Læs også