Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Det britiske parlament møder ind igen onsdag efter kendelse

Brexit - britisk farvel til EU
John Bercow har instrueret de forskellige parlamentinstanser instrukser om, at de skal forberede en parlamentssamling midt på dagen onsdag. Foto: Henry Nicholls

Det britiske parlament samles onsdag, meddeler parlamentsformand John Bercow.

- Parlamentet samles onsdag klokken 11.30 (klokken 12:30 dansk tid), siger Bercow, efter at den britiske højesteret har kendt premierminister Boris Johnsons suspendering af parlamentet for ulovlig.

- Jeg har givet de forskellige instanser i parlamentet instrukser om, at de skal forberede en parlamentssamling midt på dagen i morgen, fastslår Bercow.

Han tilføjer, at parlamentet er indbegrebet af demokratiet, og at det må samles uden nogen udsættelser.

Samtidig siger medlemmer af parlaments overhus til Reuters, at det "er forståelsen, at overhuset samles hurtigst muligt".

Lederen af arbejderpartiet Labour, Jeremy Corbyn, siger, at Johnsons beslutning om at suspendere parlamentet var "et udtryk for foragt over for demokratiet og et magtmisbrug".

Han tilføjer, at han vil bede parlamentsformanden om en samling hurtigt, så der kan stilles krav til premierministeren om at overholde lovene og få ham til at anerkende parlamentets betydning.

Corbyn, som tirsdag deltog i Labours årlige partikongres i Brighton, tilføjer, at Johnson bør overveje at trække sig.

BRANCHENYT
Læs også