Politik

Politisk indgreb kan sikre elkunder mod at betale overpriser på strøm

Konsulenthuset Implement anbefaler politikerne at tvinge elselskaber til at indhente tilbud fra konkurrenter, når de køber store mængder strøm.

»Når vi sammenholder det med den metode, som mange af selskaberne benytter til prissætning af de koncerninterne køb, så fører det til en bekymring om, at købet kunne være foretaget til en lavere pris,« siger Forsyningstilsynets direktør, Carsten Smidt, om de konceninterne handler med strøm, som nogle netselskaber laver for at afdække det såkaldte nettab. Foto: Stine Bidstrup Ørsteds netselskab, Radius, er selv gået i gang med at forberede et udbud af strømindkøb, men direktør Jens Fossar Madsen frabeder sig lovgivning, der vil tvinge branchen til at gøre det samme. Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix

Reglerne skal strammes, hvis man vil sikre sig mod, at landets store elkoncerner køber dyr strøm af sig selv på monopolkundernes regning.

Sådan lyder konklusionen i en rapport, som konsulentfirmaet Implement har lavet for Forsyningstilsynet.

Tilsynsdirektør Carsten Smidt vil ikke kommentere på de konkrete forslag i rapporten, men han hæfter sig ved, at netselskaberne ifølge undersøgelsen køber 99 pct. af strømmen i deres koncernforbundne handelsselskaber uden at indhente priser fra konkurrerende selskaber.

»Når vi sammenholder det med den metode, som mange af selskaberne benytter til prissætning af de koncerninterne køb, så fører det til en bekymring om, at købet kunne være foretaget til en lavere pris,« siger Carsten Smidt.

Derfor er en af rapportens anbefalinger, at netselskaberne fremover skal tvinges til at indhente tilbud fra andre aktører.

Nettab opstår, når elselskaberne sender strøm gennem ledningsnettet. Undervejs forsvinder noget af strømmen, og derfor køber elselskaberne ekstra strøm for at dække tabet og indregner det i priserne til kunderne.

Da nettabene løber op i millioner af kilowatt-timer, er der betydelige summer på spil.

Nettab
  • Når strøm bliver transporteret i ledningsnettet, går noget af den tabt undervejs.
  • Der er store forskelle på, hvor store nettab de enkelte elselskaber har, men typisk udgør nettabet mellem 1 og 5 pct. af den samlede mængde strøm, der bliver transporteret.
  • Det største elnetselskab, Radius, der netop er blevet solgt til andelsselskabet SEAS-NVE, havde i 2017 et nettab på 358 mio. kilowatttimer, svarende til 4,36 pct.
  • Elnetselskaberne skal kompensere den strøm, der forsvinder. Det gør de ved at købe de manglende mængder hos strømhandelsselskaber.
  • I sidste ende er det kunderne, der betaler for nettabet. Derfor skal de manglende mængder strøm købes til markedspris.
  • Således købte Ørsteds elnet-selskab, Radius, strøm til dækning af nettab for 193 mio. kr. alene i 2017, og en ændring i indkøbsprisen på bare 1 øre per kilowatttime betød, at omkostningen enten blev øget eller mindsket med 3,6 mio. kr.

    Samtidig er der stor forskel på de enkelte elselskabers indkøbspriser, viser tal fra Forsyningstilsynet.

    F.eks. var Radius’ gennemsnitlige indkøbspris i 2017 20 pct. højere end den pris, som Eniigs elnet-selskab købte ind til.

    Ifølge direktør i Forsyningstilsynet Carsten Smidt har den nye rapport ikke fundet tegn på ulovligheder, men den påpeger alligevel et problem i det nuværende regelsæt.

    Når selskaberne skal retfærdiggøre deres indkøbspris over for tilsynet, har de nemlig lov til at bruge en pris, som elhandelsselskabet har opkrævet fra eksterne kunder.

    »Den pris vil ofte være fastsat ud fra, at der ikke er synergier mellem de to parter. Det betyder så også, at de synergier, der ofte vil være ved at handle internt, alene tilfalder det kommercielle elhandelsselskab. Kunderne i netselskabet kommer således til at betale mere, end de ville gøre, hvis de fik andel i de gevinster, der er ved at handle internt i koncernen,« siger Carsten Smidt.

    Rapporten fra Implement er blot en del af et større analysearbejde, som daværende energiminister Lars Chr. Lilleholt satte i gang i 2018. Analysen skal afdække, om der sker konkurrenceforvridning, når energikoncerner driver virksomhed i fri konkurrence på nogle områder, samtidig med at de også har monopolforretninger inden for eksempelvis el, vand og varme.

    Den nye energiminister, Dan Jørgensen, vil ikke forholde sig til Implements rapport og anbefalingen om at konkurrenceudsætte elselskaberne strømkøb til dækning af nettab.

    Professor i energi- og forsyningsret på Syddansk Universitet Bent Ole Gram Mortensen mener, at forslaget giver mening, men at politikerne også bør overveje »det helt store skridt«, nemlig at udskille elnetselskaberne fra de store energikoncerner.

    I Radius siger direktør Jens Fossar Madsen, at virksomheden allerede i sommer selv besluttede at lave et udbud på køb af strøm til nettab for 2020 og er i fuld gang med at forberede udbudsmaterialet.

    »Det gjorde vi, fordi vi gerne vil prøve det af, men det betyder ikke, at jeg er tilhænger af, at vi skal have tvungne udbud af specifikke ydelser. Jeg foretrækker, at vi selv tager ansvaret på os, frem for at myndighederne udstikker meget detaljerede regler for, hvordan vi skal drive forretning,« siger han.

    Brancheorganisationen Dansk Energi påpeger i en skriftlig kommentar, at koncerninterne handler er normale i erhvervslivet.

    »Hvis myndighederne mener, at reglerne for koncernintern handel skal ændres, må ændringerne gælde for hele erhvervslivet og ikke kun være en særordning for energisektoren,« lyder det fra brancheorganisationen.

    Forsyningstilsynet er i forvejen i gang med at undersøge indkøbspriserne i nogle af de største elselskaber. De undersøgelser er endnu ikke færdige.

    10 idéer, der kan ændre Danmark
    Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
    Læs serien her
    BRANCHENYT
    Læs også