Mette Frederiksen om større EU-budget: »Det er jo fuldstændig gak«

Ifølge nye beregninger risikerer dansk EU-medlemskab at blive 5 mia. kr. dyrere om året. Statsministeren kæmper imod budgetforslag.

»Jeg er grundlæggende uenig i kommissionens vurdering af behovet for et større budget,« siger Mette Frederiksen. Foto: Jens Dresling

Danmarks medlemskab af EU kan snart blive væsentligt dyrere.

Et forslag om et større EU-budget og risikoen for, at Danmark mister sin særrabat, kan koste Danmark milliarder. Ekstraregningen kan lyde på helt op til 5 mia. kr. ekstra om året, hvis Storbritannien ender med at forlade EU uden en forhandlet exit-aftale.

Det viser nye beregninger fra regeringen forud for et topmøde torsdag i Bruxelles, hvor EU’s budget for perioden 2021-2027 er på dagsordenen.

De senere år er EU-landene kommet med flere og flere opgaver til fællesskabet – migration, grænsekontrol, klima, you name it. Så må der også følge penge med.

Jens Rohde (R), EU-ordfører

Statsminister Mette Frederiksen afviser, at Danmark vil betale mere til EU.

»Jeg bliver helt rystet over tanken om, at man sidder og jonglerer med europæernes skattekroner på den måde helt ublu,« siger hun og henviser til, at EU-Kommissionen forventer øgede administrationsudgifter for cirka 35 mia. kr. i den syvårige budgetperiode.

»Det er jo fuldstændig gak,« siger hun og fortsætter:

»De penge, som vi har mulighed for at prioritere anderledes, skal gå til vores velfærdssamfund og ikke til et endnu større EU-budget.«

Hun har derfor allieret sig med Sverige, Holland og Østrig, der alle ønsker at fastholde medlemslandenes EU-bidrag på 1 pct. af bruttonationalindkomsten. EU-Kommissionen har foreslået at øge bidraget til ca. 1,1 pct. og udfase rabatter til bl.a. Danmark. Et større budget skal bl.a. fylde det hul, som opstår, når Storbritannien efter planen forlader samarbejdet og derfor ikke længere bidrager.

Milliardregning truer

I dag betaler Danmark hvert år ca. 22,6 mia. kr. til EU’s budget.

Det svarer til 1 pct. af bni (et mål for et lands velstand) plus nogle toldafgifter og et bidrag på baggrund af Danmarks momsgrundlag.

EU-Kommissionen har foreslået, at medlemslandene fremover skal betale ca. 1,1 pct. af bni. Argumentet lyder, at når Storbritannien efter planen forlader EU, så vil landets bidrag mangle i EU-kassen.

Kommissionens forslag vil betyde, at Danmarks EU-bidrag stiger med ca. 3 mia. kr. om året.

Dertil kommer, at Danmark har en særlig rabat, som blev forhandlet hjem ved seneste budgetlægning i 2013.

EU-Kommissionen vil udfase både Danmarks og andre landes rabatter. Mister Danmark sin rabat, vil det isoleret set koste Danmark endnu en milliard.

Slutteligt vil det gøre Danmarks EU-regning større, hvis Storbritannien forlader samarbejdet uden en forhandlet exit-aftale.

Ifølge beregninger fra regeringen vil det koste 1 mia. årligt.

I alt kan Danmarks EU-bidrag altså vokse med 5 mia. kr. årligt.

Kilde: Finansloven for 2020, EU-Kommissionen samt regeringsberegninger

Men ifølge Mette Frederiksen bør unionen i stedet prioritere sine udgifter anderledes og eksempelvis skære i landbrugsstøtten for at bruge mere på klima og kontrol ved de ydre grænser.

Svær position

Ifølge Marta Pilati, der er analytiker ved tænketanken European Policy Centre i Bruxelles, står Danmark dog i en »svær« position, når budgettet skal forhandles med de andre EU-lande.

»Flere af dem vil faktisk øge budgettet mere, end EU-Kommissionen har foreslået. Det samme ønsker Europa-Parlamentet,« siger analytikeren, der dog påpeger, at Tyskland for nylig har bevæget sig i Danmarks retning.

Hos De Radikale kritiserer EU-ordfører Jens Rohde regeringens linje:

»Den er uansvarlig. De senere år er EU-landene kommet med flere og flere opgaver til fællesskabet – migration, grænsekontrol, klima, you name it. Så må der også følge penge med.«

Samme kritik lyder fra Alternativet, mens Enhedslisten til gengæld bakker regeringen op i modstanden mod et større EU-bidrag.

»Det er forudsætningen for en nødvendig diskussion om besparelser på EU-budgettet,« siger Enhedslistens EU-ordfører, Søren Søndergaard.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarebranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også