Politik

Mette Frederiksen åbner for folkeafstemning om EU-forbehold

Ingen folkeafstemning nu, men tingene kan se anderledes ud om tre eller otte år. Sådan lyder det fra statsministeren om forsvarsforbeholdet.

Sidste år fastslog Mette Frederiksen, at forbeholdene er grundlaget for dansk europapolitik. I dag siger hun, at forsvarsforbeholdet kan komme til afstemning.

Der kan komme en folkeafstemning om forsvarsforbeholdet, også i denne valgperiode, hvis situationen ændrer sig.

Det er budskabet fra statsminister Mette Frederiksen, der ellers før valget sagde, at »forbeholdene er i dag grundlaget for den danske europapolitik«.

Mette Frederiksens udtalelser om forsvarsforbeholdet kommer, efter hun tidligere i denne uge bebudede en folkeafstemning om Danmarks tilslutning til EU’s bankunion.

Fredag uddybede hun det synspunkt under EU-topmødet i Bruxelles.

Vi er jo ikke nødvendigvis færdige med at diskutere forsvarsforbeholdet.

Mette Frederiksen, statsminister

»Man bliver nødt til at forholde sig mere principielt europapolitisk til, om man synes, det er en god idé, at befolkningen høres eller ej,« sagde Mette Frederiksen, der blev spurgt, hvad forskellen så er på en folkeafstemning om bankunionen og en om forsvarsforbeholdet.

»Der er jo i hvert fald den forskel, at når det handler om bankunionen, så skal vi tage stilling til, om vi ønsker at træde ind i et samarbejde om bankunionen. Forsvarsforbeholdet fungerer og eksisterer og har gjort det i rigtig mange år. Så der er jo forskel på, om man skal af med noget eller ændre dets karakter, eller man skal gå ind i noget.«

Forsvarsforbeholdet handler vel også om at gå ind i et samarbejde?

»Jeg synes ikke, det har helt samme logik. Men vi er jo ikke nødvendigvis færdige med at diskutere forsvarsforbeholdet. Som jeg ser situationen i dag, så fungerer det ret godt for Danmark. Vores primære forsvarspolitiske alliance er Nato. Det skal det i mine øjne blive ved med at være. Så er der en forsvarsdimension i forhold til det europæiske, men indtil nu har vi fået det til at fungere. Det kan jo godt være at tingene ser anderledes ud om tre eller fem eller otte år, og så må vi jo tage stilling til det,« siger Mette Frederiksen.

Senere fredag afviste Mette Frederiksen, at hun havde »åbnet« for en folkeafstemning om forsvarsforbeholdet.

»Det mener jeg ikke, der er grundlag for. Det, jeg sagde før, er, at tingene på forsvarsområdet kan jo forandre sig, og så kommer vi til at tage stilling til det. Men jeg ser intet behov for, som tingene står nu, en afstemning om forsvarsforbeholdet,« sagde statsministeren.

En urolig verden

De Radikale og SF ønsker at fjerne forsvarsforbeholdet i forhandlingerne om en ny europapolitisk aftale, som regeringen og dens støttepartier har bebudet i deres forståelsespapir.

Her nævnes forbeholdene dog ikke direkte.

Kort efter regeringens tiltrædelse sagde udenrigsminister Jeppe Kofod om forsvarsforbeholdet til Berlingske, at »vi har ingen planer om at afholde en folkeafstemning i den her valgperiode«.

Da daværende forsvarsminister Carl Holst (V) i 2015 talte om at fjerne forsvarsforbeholdet, bakkede Socialdemokratiet op.

»Vi vil også meget gerne af med forsvarsforbeholdet,« sagde forsvarsordfører Henrik Dam Kristensen til Information.

»Vi lever i en mere og mere urolig verden, hvor det er vigtigt, at Danmark har mulighed for at deltage i internationale missioner sammen med vores allierede i EU … På sigt får vi brug for, at der er andre organisationer end Nato, der kan engagere sig i verden,« lød det dengang.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS sundhedsbranchen, hvor genmanipulation og en banebrydende afløser for penicillin er under mikroskopet.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også