Serier

Rusland vil ikke udnytte handelskrig mellem USA og Kina

Kina og Rusland har lavet aftale om at styrke deres fælles økonomiske bånd i de kommende år.

Trumps handelskrig
Selvom der for nyligt er indgået aftale om stigende handel mellem Kina og Rusland, har det ikke noget at gøre med handelskrig mellem Kina og USA, siger russisk finansminister. Foto: ANDREW CABALLERO-REYNOLDS // Ritzau Scanpix

Rusland vil ifølge den russiske finansminister ikke kapitalisere på den igangværende handelskrig mellem Kina og USA, selvom Rusland og Kina har valgt at oppe deres handel med hinanden.

Det skriver CNBC.

Den seneste tid er det blevet rapporteret af både kinesiske og russiske medier, at Rusland og Kina har styrket det økonomiske bånd til hinanden og valgt at oppe handelen mellem de to lande. Planen er, at handelen næsten skal fordobles.

Men selvom der skal handles mere mellem de to lande, så er det altså ikke en beslutning, der er taget på baggrund af det pressede forhold mellem Kina og USA. Det forklarer Ruslands finansminister, Anton Siluanov.

»Jeg kan utvetydigt sige, at Rusland ikke former sin politik på grundlag af problemerne hos vores naboer, de største lande med de største økonomier, « sagde Siluanov ifølge en CNBC-oversættelse og tilføjede, at Moskva førte politik i henhold til landets interesser, når det kommer til bilaterale forbindelser.

Handelskrigen har da også ramt begge veje for de store økonomier. Både USA og Kina har hver især sat toldsatserne op på varer fra hinanden. I sommer lovede Kinas præsident, Xi Jinping, at Kina var rede til at gå hånd-i-hånd med Rusland.

Handelskrigen har altså tvunget Kina til at kigge andre steder hen på grund af de høje toldsatser. Og her har Rusland altså valgt at spille med.

»De restriktioner, der er opstået mellem Folkerepublikken Kina og USA, fører faktisk til, at Kina leder efter andre leverandører og andre markeder. Og vi er klar til at deltage i at minimere disse sanktioner,« sagde Siluanov til CNBC.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også