Regeringen kritiseres for at oversælge uddannelsesløft

Regeringen og støttepartierne hyldede finansloven, som ifølge en pressemeddelelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet gav et »markant løft« og investerede i uddannelse. Men en gennemgang af den økonomiske prioritering i aftalen viser, at der på flere punkter ikke er tilført flere penge.

»Denne finanslov tegner ikke et billede af en regering, der investerer i uddannelse. De stopper besparelser og afskaffer uddannelsesloftet, men generelle investeringer i uddannelse er det ikke,« siger formand for Danske Studerendes Fællesråd Johan Hedegaard Jørgensen.

Bl.a. fremhæves et »kvalitetstilskud« til pædagoguddannelsen på 127,5 mio. kr., men de penge blev allerede afsat i august. Det samme gælder et tilskud til humanistiske og samfundsfaglige uddannelser, som Socialdemokratiet før valget lovede at videreføre. I partiets udspil til en finanslov var det tiltag droppet, men blev forhandlet ind i den endelige aftale.

Alene i forhold til niveauet i 2015 er bevillingerne til videregående uddannelser blevet beskåret med ca. 1,3 mia. kr. i 2019 som følge af den tidligere regerings såkaldte omprioriteringsbidrag. Den besparelse videreføres nu ikke.

Direktøren for Danske Universiteter, Jesper Langergaard, har svært ved at se de store investeringer:

»Det kræver, at man fra regeringens side bliver enig om, at man vil satse på uddannelse og viden. Nu har man taget første skridt, og det næste bliver at finde flere penge, så man for alvor kan begynde at investere igen.«

Peter Munk Christiansen, professor i Statskundskab på Aarhus Universitet, kritiserer ministeriet for at oversælge aftalen:

»Hvis man mener, at et nul er en investering, har man en speciel fortolkning af ordet investering.«

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen mener, at finansloven »i den grad« viser, »at regeringen vil uddannelse«:

»Vi stopper besparelserne, og det er et meget klart signal om, at vi ser anderledes på det end den tidligere regering.«