Politik

Styrelse opgiver at reducere danskernes gæld uden et indgreb fra politikerne

En rente på 8,05 pct. er en af flere årsager til, at Gældsstyrelsen ikke kan nedbringe danskernes gæld til det offentlige, siger styrelsens direktør.

Artiklens øverste billede
Lars Nordahl Lemvigh er direktør i Gældsstyrelsen, der inddriver tilgodehavender på vegne af det offentlige. Siden det tidligere inddrivelsessystem, EFI, blev taget ud af drift i 2015, har inddrivelsen ligget underdrejet. Foto: Joachim Ladefoged

Danskernes gæld til det offentlige er stukket så meget af, at det ikke længere er muligt at vende udviklingen, medmindre politikerne kommer til undsætning.

Det vurderer Gældsstyrelsens direktør, Lars Nordahl Lemvigh, og skatteminister Morten Bødskov er enig.

»Der ligger en kæmpe opgave i at få det til at fungere,« siger Morten Bødskov.

Gældsstyrelsen har ellers fået udviklet et nyt it-system, der skal sætte fart under inddrivelsen af f.eks. skyldige politibøder, underholdsbidrag og skattegæld. Styrelsen overtager fordringerne, når politiet, kommunerne og skattevæsenet ikke selv kan få pengene i kassen.

Siden det gamle it-system, EFI, blev skrottet i 2015, er gælden steget til rekordhøje 122,6 mia. kr., og hvert år tilskrives gældens hovedstol en rente på 8,05 pct.

Alene sidste år løb der renter på for 6,2 mia. kr.

Dertil kommer, at mange skyldnere har så få penge, at de ikke er i stand til at betale, og under de nuværende rammer kan end ikke det nye it-system forhindre gælden i at fortsætte med at stige, siger Lars Nordahl Lemvigh:

»Den automatiske inddrivelse har været lukket ned siden 2015. I den periode er der stadig blevet stiftet ny gæld, og der er stadig blevet tilskrevet renter. Når det er så store tal, går det relativt stærkt.«

Lars Nordahl Lemvigh afviser, at det er et forsøg på at råbe politikerne op:

»Det er bare en konstatering af, at gælden fortsætter med at stige under de nuværende strukturelle rammer.«

Skatteministeren vil forebygge

Skatteminister Morten Bødskov har allerede indledt drøftelser med partierne på Christiansborg om, hvad de skal stille op. I 2018 forsøgte politikerne at vende udviklingen bl.a. ved helt ekstraordinært at slå en streg over 485.000 danskeres gæld for 5,3 mia. kr.

Det er ikke »på tavlen«, siger Morten Bødskov, som hellere vil finde inspiration i udlandet samt øge den forebyggende indsats, så man undgår, at folk uden betalingsevne gældsætter sig yderligere.

På spørgsmålet om han vil sænke renten på 8,05 pct., svarer han:

»Det er for tidligt at sige noget mere detaljeret om drøftelser, som vi skal have.«

Venstre afviser ingen løsningsmuligheder på forhånd, siger skatteordfører Louise Schack Elholm.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.