Politik

Fremmede magter kan lytte med, når Danmark, Grønland og Færøerne taler sammen

Både politikere og eksperter er forbløffede over, at der ikke er etableret sikre kommunikationslinjer i rigsfællesskabet, selv om fokus på Arktis er vokset.

Mens stormagterne opruster i Arktis, er Danmark først nu ved at etablere sikre kommunikationskanaler  til Færøerne og Grønland. Arkivfoto: Gregers Tycho Grønland, Nuuk: Statsminister Mette Frederiksen besøger Grønland. Pressemøde med Landsstyreformand Kim Kielsen. (ARKIV) Statsminister Mette Frederiksen og Kim Kielsen ved bygden Kapisillit i Grønland, søndag den 18. august 2019. For at imødekomme USA vil Mette Frederiksen pøse 1, 5 milliarder kroner i Forsvarets opgaveløsning i Arktis. Hvorfor bliver vi ikke spurgt, spørger grønlændere. Det skriver Ritzau, onsdag den 4. december 2019.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Thulebasen - Rundtur på den amerikanske militærbase "Thule Air Base" i Grønland. Foto: Stine Rasmussen

Der eksisterer ingen sikre direkte kommunikationslinjer mellem regeringerne i rigsfællesskabet, så beslutningstagerne i Grønland, Færøerne og Danmark kan tale fortroligt sammen uden risiko for, at fremmede magter som Kina, Rusland og USA lytter med.

Det er tilfældet, til trods for at Arktis er blevet udpeget som en af de største sikkerhedspolitiske udfordringer for Danmark.

Enhver åben linje, som kan aflyttes, er et kæmpe risikomoment.

Torben Rune, teleanalytiker

Manglen på sikre linjer, som alle danske ambassader ellers er udstyret med, overrasker politikere og eksperter. Udenrigsminister Jeppe Kofod bekræfter, at det er en alvorlig hindring for kommunikationen.

»Vi skal ikke være naive. Der er klare grænser for, hvad man kan drøfte over telefonen,« siger Kofod, som peger på, at de åbne linjer er en forhindring for regeringens planer om at inddrage Grønland og Færøerne mere i udenrigspolitikken.

Han oplyser, at regeringen arbejder på at »etablere en sikker kommunikationskanal«.

»Det tager tid at etablere den nødvendige tekniske infrastruktur,« siger Kofod og oplyser, at det først ventes at virke tidligst næste forår.

Tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (R) kalder situationen »helt uholdbar« og fortæller, at han som udenrigsminister fra 2014 til 2015 forsøgte kun at drøfte ømtålelige sager med grønlændere og færinger »ansigt til ansigt«, men i presserende sager har været nødt til at tale på usikre linjer.

Seniorforsker Flemming Splidsboel Hansen fra Dansk Institut for Internationale Studier erklærer sig meget overrasket over manglen på sikker kommunikation, fordi »mange gerne vil lytte med«.

Også teleanalytiker Torben Rune er dybt forbløffet over, at der i 2019 ikke er sikre kommunikationslinjer:

»Enhver åben linje, som kan aflyttes, er et kæmpe risikomoment. Det er en stor mangel, som med stor hast må rettes op.«

Både i Nuuk og Thorshavn er embedsmænd og politikere nødt til at køre hen til det danske forsvar i Arktisk Kommando, når der skal kommunikeres med Danmark om hemmelige oplysninger.

BRANCHENYT
Læs også