Politik

Storbritanniens konservative vandt deres største flertal siden 1987

De britiske konservative har vundet deres største sejr i mere end 30 år, mens Labour har lidt sit værste nederlag siden 1935.

Her kan du høre talen. Video: Reuters

Premierminister Boris Johnson vandt ved torsdagens parlamentsvalg et overbevisende flertal i det britiske Underhus, som baner vejem for, at landet efter års politisk splittelse og kaos om skilsmissen med EU nu endelig kan tage skridt til at forlade unionen.

Regeringspartiet sikrede sig en fremgang på 47 mandater til 364 mandater, hvilket giver Johnson et overbevisende flertal på mindst 78 pladser i parlamentet. Det er partiets bedste resultatet siden det konservative ikon, Margaret Thatchers valgsejr i 1987.

Resultatet var til gengæld blodigt for Labour. Partiets gik 59 mandater tilbage til 203, og det mistede store dele af sit hjerteland til de konservative i det nordlige og midterste England samt Wales.

Regeringspartiet gjorde især indhug i områder, hvor et flertal støtter brexit. Nogle af kredsene såsom Darlington, Workington og Sedgefield, hvor tidligere premierminister Tony Blair var opstillet, har aldrig før været på konservative hænder. Og natten var fuld af sådanne historier.

Det er mandatmæssigt Labours værste resultat siden 1935. Partileder Corbyn sagde efterfølgende, at han vil gå af inden næste valg, og der er nu lagt op til et bittert opgør om partiets fremtidige ledelse og kurs.

For Boris Johnson, som siden sin indsættelse som regeringsleder har lidt en stribe nederlag i Underhuset, var det en bemærkelsesværdig oprejsning. Mange iagttagere havde forudset, at han kunne brække halsen på valget. I stedet står han nu styrket.

Foran jublende partitilhængere i de konservatives hovedkvarter i London kaldte han det da også et politisk jordskælv.

»Vi gjorde det. Vi brød dødvandet (…) Lad os komme i gang. Lad os få brexit gennemført,« sagde han i en kort tale, hvor han mindede om, at partiet har fået et historisk mandat, som det nu skal leve op til.

Han erkendte, at nogle af de vælgere, som stemte konservativt, muligvis kun har lånt regeringen deres stemme.

»Hvis det er tilfældet, så er jeg ydmyg over, at I har givet mig jeres tillid,« sagde han og lovede, at hans regering aldrig vil tage denne tillid for givet.

Trods sejren er de konservative ifølge BBC kun gået én procentpoint frem sammenlignet med valget i 2017, mens Labour er gået otte procentpoint tilbage. Til gengæld klarede flere af de mindre partier sig godt.

I Skotland gik nationalistpartiet SNP 13 mandater frem til 48 og gjorde dermed næsten rent bord. Det udstiller splittelsen mellem England og Skotland, der i 2016 stemte for at blive i EU.

SNP’s leder, Nicola Sturgeon, kaldte det et klart budskab om, at skotterne ikke ønsker sig en konservativ regering med Boris Johnson som premierminister og støtter, at Skotland skal have lov til at vælge sin egen fremtid i en ny afstemning om løsrivelse.

De pro-europæiske liberaldemokrater formåede at holde fast i 11 af deres mandater, men tabte, et og det var et stort tab. Partiets leder, Jo Swinson, mistede sin kreds i Skotland med bare 149 stemmer.

Det nordirske unionistparti DUP, som var støtteparti til den tidligere konservative regering og undervejs sagde nej til flere brexit-aftaler, blev straffet af vælgerne og mistede to af deres otte mandater.

Nigel Farages brexit-parti fik ingen mandater valgt ind, men partilederen var alligevel en meget tilfreds mand.

For nogle uger siden meddelte partiet, at det ikke ville stille op i kredse, hvor det kunne gøre indhug i støtten til de konservatives chancer for at løbe med sejren. Storbritannien har flertalsvalg, og den kandidat, der får flest stemmer, vinder kredsen.

»Jeg brugte den indflydelse, jeg havde, for at forhindre en ny brexit-afstemning, og jeg mener, at jeg havde en vis succes,« sagde Nigel Farage til Sky News.

Læs også